Gå til hovedindholdet
Decentralt agenturCdT

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)

Translation Centre for the Bodies of the European Union

Oversigt

Oversættelsescentret leverer oversættelse og relaterede sprogydelser til EU's agenturer, organer og institutioner i hele Europa og arbejder sammen med EU's øvrige oversættelsestjenester.

Hvad laver CdT?

CdT leverer sprogydelser til EU's specialiserede agenturer og organer, især:

  • oversættelse, herunder maskinoversættelse efterfulgt af fuld eller let efterredigering
  • revision
  • redigering
  • terminologiarbejde
  • videotekstning
  • transskription
  • sproglig rådgivning.

CdT hjælper også andre EU-institutioners og -organers oversættelsestjenester med særlige projekter, eller hvis deres arbejdsbyrde er særligt stor.

Desuden arbejder centret sammen med EU's andre oversættelsestjenester i Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning om at:

  • gøre arbejdsmetoderne og redskaberne mere effektive
  • gøre de forskellige EU-oversættelsestjenesters procedurer mere ensartede
  • opnå generelle besparelser på oversættelser i EU
  • gennemføre større projekter, f.eks. EU's terminologidatabase, IATE.

Endelig hjælper centret med at implementere EU's strategiramme for flersprogethed, som skal gøre EU-borgerne bedre til fremmedsprog.

Sådan fungerer CdT

  • Centrets 70 kunder bestiller deres opgaver via en onlineportal og faktureres for de leverede tjenesteydelser.
  • På grund af de mange forskellige emner, som EU's agenturer arbejder med, tager centret sig af en lang række forskellige typer specialiserede tekster på et stort antal EU-sprog og ikke-EU-sprog.
  • Centret outsourcer også arbejde til tusindvis af freelanceoversættere, hvis arbejde kvalitetstjekkes af centrets sprogfolk, før det sendes videre til kunden.

Læs mere

Publikationer

CdT's strategi

Aktivitetsrapporter og arbejdsprogrammer

Karrieremuligheder

Udbud

Kontakt

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer

Navn
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer
Websted
https://cdt.europa.eu/da
Telefonnummer
+352 421 71 11
Postadresse
Bâtiment Technopolis Gasperich, 12E rue Guillaume Kroll, 1882 Luxembourg, Luxembourg
Sociale medier