Gå til hovedindholdet
EU’s fællesforetagende

Fællesforetagendet for Europas jernbaner

Europe's Rail Joint Undertaking

Oversigt

  • Rolle: Fællesforetagendet for Europas jernbaner (EU-Rail) har til formål gennem en integreret systemtilgang at levere et fleksibelt, multimodalt, bæredygtigt, pålideligt og integreret EU-jernbanenet med høj kapacitet for passagerer og gods i Europa.
  • Administrerende direktør ad interim: Giorgio Travaini
  • Partnere: EU (repræsenteret ved Europa-Kommissionen) og medlemsvirksomheder
  • Oprettet i: 2021 (dets forgænger, Shift2Rail, blev oprettet i 2014)
  • Antal medarbejdere: 29
  • Hjemsted: Bruxelles, Belgien
  • Website: Fællesforetagendet for Europas jernbaner

EU-Rail, som erstatter Fællesforetagendet Shift2Rail, er det europæiske partnerskab for jernbanerelateret forskning og innovation under Horisont Europa-programmet (2020-2027). 

Partnerskabet har til formål at fremskynde forskning og udvikling inden for innovative teknologier og operationelle løsninger. Det støtter EU's politikker og målsætninger for jernbanesektoren, dens konkurrenceevne og den europæiske jernbaneindustri. EU-Rail fremskynder anvendelsen af integrerede, interoperable og standardiserede teknologiske innovationer, som er nødvendige for at støtte det fælles europæiske jernbaneområde.
 

Hvad laver EU-Rail?

EU-Rail har til formål at levere et integreret europæisk jernbanenet med høj kapacitet ved at fjerne hindringer for interoperabilitet, tilvejebringe løsninger til fuld integration (der omfatter trafikstyring, køretøjer, infrastruktur og tjenester) og opnå hurtigere indførelse og udrulning af innovation gennem finansierede projekter. Det fremmer digitalisering og automatisering for at reducere omkostningerne for jernbaneindustrien, øge kapaciteten og styrke fleksibiliteten og pålideligheden. Dets arbejde er baseret på en funktionel systemarkitektur for hele sektoren, i samarbejde med EU's Jernbaneagentur.

Det europæiske jernbanesystem bør også integreres i det bredere transportsystem. EU-Rail støtter udviklingen af en stærk og globalt konkurrencedygtig europæisk jernbaneindustri. 

EU-Rails målsætninger er fastsat med henblik på at imødekomme EU's politiske mål, dets vision for jernbaneindustrien og de udfordringer, der er forbundet med at omstille jernbanesystemet.

Partnerskabet EU-Rail sigter mod at sikre en hurtig overgang til et europæisk jernbanesystem, der: 

  • opfylder ændrede kundekrav
  • forbedrer resultater og kapacitet
  • reducerer omkostningerne
  • bidrager til mere bæredygtige transportformer
  • skaber en mere harmoniseret tilgang til tilpasning til ændringer inden for sektoren 
  • giver jernbanerne en mere fremtrædende rolle i transport og rejser i Europa
  • bidrager til en mere konkurrencedygtig jernbaneindustri i EU 

Hvem har gavn af EU-Rail?

  • Passagerer
  • Godstransportkunder
  • Transportselskaber 
  • Infrastrukturforvaltningsselskaber
  • Jernbaneforsyningsindustrien

Læs mere

Indkaldelser af forslag

Indkaldelser af tilbud

Nyt

Nyhedsbrev

Kontakt

Fællesforetagendet for Europas jernbaner

Navn
Fællesforetagendet for Europas jernbaner
Websted
https://rail-research.europa.eu/
E-mail
communicationatrail-research [dot] europa [dot] eu
Postadresse
Avenue de la Toison d’Or 56-60/Gulden-Vlieslaan 56-60, 1060 Bruxelles, Belgien
Sociale medier