Disse informationer findes også på: ukrainsk | українська | russisk | русский
Den 24. februar 2022 indledte russiske væbnede styrker en omfattende invasion af Ukraine. Som følge af denne uprovokerede og uberettigede aggression udgør omfattende områder af Ukraine nu krigszoner, som mange mennesker flygter fra.
EU har reageret hurtigt og beslutsomt på Ruslands aggression ved at vedtage restriktive foranstaltninger, som vil have massive og alvorlige konsekvenser for Rusland.
EU har øget sin politiske, humanitære og finansielle støtte til Ukraine økonomi, samfund og fremtidige genopbygning.
I fokus

Et år med ukrainsk modstand
For et år siden indledte russiske styrker en omfattende invasion af Ukraine. Det er nu et år siden, modstanden begyndte, og siden Ukraine blev tvunget til at forsvare både sine egne og vores fælles værdier og frihedsrettigheder. Det ukrainske folks modstandsvilje har forbløffet verden. Den Europæiske Unions støtte kommer ikke til at vakle.
Europæisk solidaritet i aktion
EU er forenet og beslutsom i sin støtte til Ukraine. Det fordømmer kraftigt Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression.
I det første år efter invasion ydede EU finansiel, humanitær og militær støtte til Ukraine til en værdi af over 67 mia. euro.
For at læse mere om EU's tiltag i denne periode kan du besøge de særlige websider og ressourcer, der udgives af EU's institutioner, organer og agenturer:

Europa-Parlamentet
Sådan bidrager Europa-Parlamentet til EU's støtte til Ukraine

Det Europæiske Råd
EU's reaktion på Ruslands invasion af Ukraine

Europa-Kommissionen
Sådan står EU sammen med Ukraine

Den Europæiske Centralbank
Reaktion på invasionen af Ukraine, herunder pengepolitik, gennemførelse af sanktioner og sikring af økonomisk stabilitet

Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)
Sidste nyt om Ukraine og EU's politikker og tiltag

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Det organiserede civilsamfund i solidaritet med og handling for Ukraine

Det Europæiske Regionsudvalg
Information om den europæiske alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine

Den Europæiske Investeringsbank
EIB-gruppens reaktion på invasionen af Ukraine

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut
Information om uddannelse og arbejde for ukrainere og EU-lande

Den Europæiske Unions Asylagentur
Den Europæiske Unions Asylagenturs reaktion på invasionen af Ukraine

Eurojust
Eurojusts rolle i de retlige procedurer vedrørende krigen i Ukraine

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
Et blik på nuværende og potentielle udfordringer for grundlæggende rettigheder, der er opstået på grund af krigen i Ukraine

Europol
Sådan står Europol sammen med Ukraine

Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse
Konkrete tiltag fra EU's agenturer på området retlige og indre anliggender til støtte for Ukraine
EU's sanktioner mod Rusland
EU har pålagt individer og organisationer en række sanktioner. Disse foranstaltninger er truffet for at svække Ruslands økonomiske grundlag og fratage landet adgang til kritiske teknologier og markeder og væsentligt reducere dets evne til at føre krig.
For at undgå at dette påvirker fødevareforsyningen, blokerer EU-sanktionerne ikke for eksport af fødevarer og landbrugsprodukter eller transaktioner i den forbindelse: alle kan købe og transportere fødevarer og gødning, der kommer fra Rusland
Bekæmpelse af bevidst misinformation
Ruslands angrebskrig i Ukraine har været ledsaget af en bølge af falsk og misvisende information om Ukraine. EUvsDisinfo-databasen har indsamlet mere end 5.000 sager om bevidst misinformation om Ukraine.
Bekæmpelse af bevidst misinformation (EUvsDisinfo-databasen)
Genopbygning af Ukraine
Der vil være behov for en stor global økonomisk indsats for at genopbygge Ukraine, når krigen er forbi. EU hjælper allerede med at gøre Ukraine mere modstandsdygtigt, men der vil være behov for mere støtte på mellemlang til lang sigt: for at genskabe grundlaget for et frit og velstående land, der er forankret i europæiske værdier og velintegreret i den europæiske og globale økonomi, og for at hjælpe frem mod medlemskab af EU.