Lær i Europa
EU hjælper medlemslandene med at tilbyde deres borgere de bedste uddannelsesmuligheder. EU fremmer også sprogindlæring i Europa ved at:
- få flere lærere og studerende til at undervise i og lære sprog
- tilskynde studerende, praktikanter, lærere og unge til at rejse og studere/arbejde i udlandet
- opbygge netværk til udveksling af viden og erfaringer
Uanset om du ønsker at studere, tage kurser eller udføre frivilligt arbejde, er der en række EU-programmer, der kan hjælpe dig med at fremme din uddannelse, dine færdigheder og din personlige udvikling i mange EU-lande.
Studier
Overvejer du at studere i udlandet?
Find ud af, hvordan du ansøger, hvor længe kurserne varer, hvor meget de koster, og hvilke sprogkundskaber du har brug for.
Har du brug for finansiel støtte til studier eller uddannelse?
Erasmus+-programmet stiller finansiering, værktøjer og ressourcer til rådighed.
Er du studerende fra et land uden for EU?
Find alt, hvad du har brug for at vide om, hvordan du planlægger og afslutter dine studier i Europa.
Frivilligt arbejde
Er du interesseret i frivilligt arbejde?
Der er mange måder at arbejde frivilligt på for både europæiske og internationale projekter. Læs om de muligheder, der er.
Forskningsmuligheder
Er du interesseret i at læse på et universitet eller en forskningsinstitution i et andet EU-land for at arbejde sammen med andre forskere eller på projekter, der er knyttet til eller ligner din egen forskning?
Find forskningsjob og finansiering efter land
EURAXESS-portalen indeholder tusindvis af ledige stillinger og stipendier fra over 40 europæiske lande og andre regioner i hele verden.
Leder du efter resultaterne af EU's forskning?
Her finder du alle EU's publikationer, biblioteker, arkiver og andre datakilder.
Kom i gang
Ud over at støtte uddannelses- og beskæftigelsesinitiativer finansierer EU også et udvekslingsprogram mellem forskellige EU-lande for unge iværksættere og yder samtidig direkte støtte til unge landbrugere.
Generelle oplysninger
Ungdomsportalen er en central informationskilde for alle EU-initiativer vedrørende læring, arbejde og frivilligt arbejde. Du kan også finde tips til rejser, oplysninger om skoleudvekslinger og andre EU-initiativer såsom EU's ungdomsdialog og Det Europæiske Solidaritetskorps.