Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa | Den Europæiske Union
Gå til hovedindholdet
Et officielt EU-websiteOfficielt EU-website
  • EU’s fællesforetagende

Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (CBE JU)

Oversigt

  • Opgave: finansiering af forsknings- og innovationsprojekter, der fremmer konkurrencedygtige, bæredygtige og cirkulære, biobaserede industrier i Europa
  • Administrerende direktør: Nicoló Giacomuzzi-Moore
  • Medlemmer/partnere: EU (repræsenteret ved Europa-Kommissionen) og Bio-based Industries Consortium
  • Etableret i: 2021
  • Antal medarbejdere: 29
  • Beliggenhed: Bruxelles (Belgien)
  • Website: Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa

Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er et offentligt-privat partnerskab mellem EU og Bio-based Industries Consortium (BIC) og har et budget på 2 milliarder euro.

Hvad laver fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa?

De vigtigste mål for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er at:

  • fremskynde innovationsprocessen og udvikle nye biobaserede løsninger
  • fremskynde markedsudbredelsen af eksisterende modne og nye biobaserede løsninger
  • sikre et højt miljøpræstationsniveau for biobaserede industrisystemer.

Konkret finansierer fællesforetagendet projekter i hele Europa, der har til formål at:

  • støtte forskning og innovation inden for bæredygtige biobaserede løsninger
  • mindske risikoen ved at investere i cirkulære biobaserede produktionsanlæg
  • tackle de teknologiske, lovgivningsmæssige og markedsmæssige udfordringer, som bioøkonomien står over for
  • styrke samarbejdet mellem alle grupper i bioøkonomisektoren
  • samarbejde med flere interessenter i værdikæderne.

Læs om CBE JU-finansierede projekter

Se resultaterne af disse projekter

Læs mere om finansieringsmuligheder med CBE JU

Hvem har gavn af fællesforetagendet?

En udvikling væk fra ikkevedvarende fossile råstoffer og mineraler er afgørende for, at EU kan styrke sin ressourceuafhængighed, understøtte bæredygtig økonomisk vækst og nå sine ambitiøse klimamål. CBE JU vil gøre dette ved brug af yderst innovative cirkulære produktionsprocesser baseret på fornyelige råstoffer som planter og organisk industriaffald fra landbrugs-, hav- og skovbrugsproduktion.

Det er vigtigt med stærke, ressourceeffektive og konkurrencedygtige biobaserede industrier, hvis vi skal gennemføre dette. Ved at producere fornybare produkter og materialer af affald og biomasse på en innovativ, bæredygtig og cirkulær måde kan de skabe arbejdspladser, tilbyde primærproducenter alternative indtægtskilder og sætte skub i lokale økonomier i hele Europa og samtidig bidrage væsentligt til klimaneutralitet.

Formålet med fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er at samle forskellige grupper fra biobaserede brancher, lige fra landbrugere til forskere, om at løse de teknologiske, lovgivningsmæssige og markedsmæssige udfordringer, som sektoren oplever. Dets offentlige-private finansieringsordning fremmer innovation og markedsudbredelse og baner vejen for fremtidige investeringer.

Kontakt

Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (CBE JU)

Navn
Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (CBE JU)
Websted
https://www.cbe.europa.eu
Postadresse

TO56 – 3. sal Avenue de la Toison d'Or/Guldenvlieslaan 56-60
1049 Bruxelles
Belgien

Sociale medier