Gå til hovedindholdet

Europæiske år

Hvad er et europæisk år?

Det er en oplysningskampagne om et specifikt emne for at tilskynde til debat og dialog i og mellem EU-landene. Det fremhæver et særligt tema for de nationale regeringer og har til formål både at informere og påvirke holdninger.

Europa-Kommissionen foreslår temaet for et europæisk år, som derefter vedtages af Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer. Selv om der har været organiseret europæiske år i næsten 40 år, forekommer de ikke nødvendigvis hvert år.

Hvorfor har vi brug for dem?

Mange europæiske år indebærer ekstra finansiering af lokale, nationale og grænseoverskridende projekter, som beskæftiger sig med års tema.

Det europæiske år sender også et stærkt politisk signal fra EU's institutioner og medlemslande om, at emnet vil blive behandlet i forbindelse med udformningen af den fremtidige politik. I visse tilfælde kan Kommissionen foreslå ny lovgivning på området.

Hvad er temaerne?

Europæiske år har fundet sted siden 1983. Her er nogle af de seneste, herunder dette års tema:

2023-2024Det europæiske år for færdigheder

I hele EU vil der blive afholdt arrangementer og aktiviteter for at hjælpe folk med at opnå de rette kvalifikationer til kvalitetsjob og gøre det nemmere for virksomhederne med at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft. Både jobsøgende og arbejdsgivere vil få adgang til en lang række muligheder, udveksle erfaringer og indsigt og finde ud af, hvordan EU-initiativer og finansieringsmuligheder kan hjælpe.

2022Det europæiske år for unge

I løbet af 2022 vil der være masser af muligheder for at deltage i lærings- og medborgerskabsaktiviteter, møde nye mennesker, opdage andre kulturer, forbedre beskæftigelsesudsigterne, udveksle idéer og deltage i en lang række aktiviteter for unge europæere. 

2021Det europæiske år for jernbanetransport

Arrangementer og initiativer til at fremme jernbanetransport som en bæredygtig, innovativ og sikker transportform og fremhæve dens fordele for borgerne, økonomien og klimaet.

2018Det europæiske år for kulturarv

Læs mere om de 23.000 arrangementer, som blev afholdt i hele Europa for at øge bevidstheden om Europas kulturarv som en ressource, beskytte den og sikre dens bæredygtighed i fremtiden.

2015Det europæiske år for udvikling

Læs mere om, hvordan EU informerede europæerne om udviklingssamarbejde og tilskyndede dem til at engagere sig i udviklingsaktiviteter. De lærte også, hvordan det gavner både dem selv og modtagerne.

2013-2014Det europæiske år for medborgerskab

Borgerdialogerne var et vigtigt resultat af dette europæiske år, som havde til formål at tilskynde borgerne til at engagere sig i opbygningen af et stærkere og mere politisk EU.