Oversigt
- Rolle: Cedefop leverer data, som danner grundlag for EU's erhvervsuddannelsespolitikker
- Fungerende direktør: Mara Brugia
- Oprettet i: 1975
- Antal ansatte: 98
- Beliggenhed: Thessaloniki (Grækenland)
- Website: Cedefop
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) hjælper med at udvikle og gennemføre EU's erhvervsuddannelsespolitikker. Det holder øje med tendenserne på arbejdsmarkedet og hjælper Europa-Kommissionen, EU-landene, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger med at tilpasse uddannelsestilbuddene til behovene på arbejdsmarkedet.
Hvad laver det?
Cedefop er den EU-organisation, der samler beslutningstagere, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, uddannelsessteder, lærere og undervisere samt studerende i alle aldre – alle interesserede parter i erhvervsuddannelse.
I krydsfeltet mellem uddannelsessystemer og arbejdsverdenen fungerer Cedefop som et forum, der giver organisationer med interessere i dets arbejde mulighed for at udveksle idéer og diskutere, hvordan man bedst forbedrer erhvervsuddannelserne i Europa. Det deler sin viden med politiske organisationer og arbejdsmarkedets parter i EU-landene for at hjælpe dem med at skabe lærings- og arbejdsmuligheder.
Hvem har gavn af det?
Cedefops arbejde:
- hjælper unge mennesker med at bevæge sig fra uddannelsesverdenen ind i arbejdslivet
- hjælper unge, der forlader skolen i utide, med at vende tilbage til en uddannelse
- hjælper arbejdsløse eller underbeskæftigede voksne med at vende tilbage til uddannelsesverdenen og sætte ny kurs for deres karriere
- giver vejledere og rådgivere et EU-perspektiv
- hjælper EU-borgere med at flytte mellem lande og systemer og "tage deres kvalifikationer med"
- hjælper EU-landene med at ændre deres udbud af lærepladser
- hjælper europæiske, nationale og regionale beslutningstagere med at træffe informerede valg om udbuddet af erhvervsuddannelser.
Se også
Kontakt
- Navn
- Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
- Websted
- Telefonnummer
- +30 2310 490 111
- Faxnummer
- +30 2310 490 049
- Postadresse
- Europe 123, 57001 Thessaloniki (Pylea), Grækenland
- Sociale medier