Gå til hovedindholdet

Overblik 

Politisk system

Finland er en parlamentarisk republik med en premierminister, der er regeringschef, og en præsident, der er statsoverhoved. Ud over centralregeringen i Helsinki styres landet af byrådene i landets 309 kommuner. Finland er inddelt i 19 regioner og 70 delregioner. Den mindste region, Åland, er en selvstyrende øgruppe i den sydvestlige del af landet. Det finske Lapland er en nordligt beliggende region, der omfatter det samiske forvaltningsområde, hvor omkring halvdelen af Finlands oprindelige folk, samerne, bor.

Handel og økonomi

Finland ligger på niendepladsen i Den Europæiske Union målt i BNP pr. indbygger med 39.000 euro, hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet (35.500 euro). Det tegner sig for 1,8 % af EU's samlede BNP.  

(Kilde: Eurostat — tal for BNP pr. indbygger og BNP)   

(Kilde: Eurostat — tal for eksport og import)   

Finland i EU  

Budgetter og finansiering

Hvor meget betaler og modtager Finland fra EU?  

EU-budgettet skal sikre, at Europa forbliver demokratisk, fredeligt, velstående og konkurrencedygtigt. EU bruger det til at finansiere sine prioriteter og store projekter, som de fleste enkelte EU-lande ikke kan finansiere på egen hånd.    

Fordelene ved EU-medlemskabet overstiger betydeligt størrelsen af bidraget til EU-budgettet. Det er der mange eksempler på. Alle medlemslande har gavn af det indre marked, den fælles tilgang til udfordringer i forbindelse med migration, terrorisme og klimaændringer og konkrete gevinster såsom bedre transportinfrastruktur, moderne og digitale offentlige tjenester samt lægebehandling på højeste niveau.   

Hvor meget hvert enkelt EU-land betaler til EU's budget, beregnes på et retfærdigt grundlag: jo større landets økonomi er, desto mere betaler det – og omvendt.  

EU-budgettet handler ikke om at give og tage – det handler om i fællesskab at gøre Europa og verden til et bedre sted for os alle.    

EU-budgetudgifter og -indtægter pr. land og pr. år  

EU-finansierede projekter i Finland   

Pengene på EU-budgettet er med til at finansiere programmer og projekter i alle EU-lande – f.eks. anlæg af veje, støtte til forskere og miljøbeskyttelse.   

Læs mere om, hvordan Finland drager fordel af EU-midler, og om genopretningsmidler i dit land eller din region.