Gå til hovedindholdet
European Court of Auditors - Logo

Oversigt

  • Rolle: Tjekker, at EU's midler inkasseres og anvendes korrekt, og bistår med at forbedre EU's finansielle forvaltning
  • Formand: Tony Murphy
  • Medlemmer: 1 fra hvert EU-land
  • Oprettet i: 1977
  • Sted: Luxembourg
  • WebsiteDen Europæiske Revisionsret

Revisionsretten ligger i Luxembourg og er EU's uafhængige eksterne revisor, der beskytter de europæiske skatteborgeres interesser. Den har ikke juridisk myndighed, men arbejder for at forbedre Europa-Kommissionens forvaltning af EU's budget og aflægger beretning om EU's finanser.

Hvad laver Revisionsretten?

  • Reviderer EU's indtægter og udgifter for at kontrollere, om EU's midler inddrives og bruges korrekt, giver valuta for pengene og bogføres rigtigt.
  • Kontrollerer personer og organisationer, der håndterer EU-midler, bl.a. med stikprøver i EU-institutionerne (især Kommissionen), EU-landene og lande, der modtager støtte fra EU.
  • Beretter om resultater og giver henstillinger i revisionsrapporter til Europa-Kommissionen og EU-landenes regeringer.
  • Indberetter mistanke om svig, korruption og anden ulovlig aktivitet til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
  • Udarbejder en årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som Parlamentet undersøger, før det beslutter, om Kommissionens forvaltning af EU-budgettet kan godkendes.
  • Giver ekspertudtaleler til EU's beslutningstagere om, hvordan EU's finanser kan styres bedre og gøres mere gennemsigtige for borgerne.

Revisionsretten offentliggør også udtalelser om lovforslag, der har konsekvenser for den finansielle forvaltning i EU, samt oplæg, bedømmelser og publikationer om forskellige spørgsmål vedrørende EU's offentlige finanser.

For at fungere ordentligt skal Revisionsretten være uafhængig af de institutioner og organer, den reviderer. Derfor kan den selv beslutte:

  • hvad den vil revidere
  • hvordan det skal foregå
  • hvordan og hvornår resultaterne skal fremlægges

Revisionsrettens arbejde handler hovedsageligt om Europa-Kommissionen, som har hovedansvaret for anvendelsen af EU's budget. Men Retten arbejder også tæt sammen med de nationale myndigheder, fordi Kommissionen forvalter de fleste EU-midler (ca. 80 %) sammen med dem.

Sammensætning

Revisionsrettens medlemmer udpeges af Rådet efter høring af Parlamentet for en seksårsperiode, som kan fornys. Retten vælger et medlem som formand for en treårsperiode (kan også fornys).

Hvordan arbejder Revisionsretten?

Den udfører tre slags revisioner:

  • Finansielle revisioner, som er kontrol af, om regnskaberne gengiver den finansielle status samt årets resultat og pengestrømme korrekt.
  • Konformitetskontroller, som er kontrol af, om finanstransaktionerne følger reglerne.
  • Effektivitetsrevisioner, som er kontrol af, om EU-midlerne bruges til at nå det ønskede mål med færrest mulige ressourcer og så omkostningseffektivt som muligt.

Retten er opdelt i revisionsgrupper, der kaldes "afdelinger". De udarbejder rapporter og udtalelser, som Revisionsrettens medlemmer kan vedtage, så de bliver officielle.

Revisionsretten og dig

Retten tilbyder praktikophold.

Den uddeler en akademisk pris for forskning i revision af den offentlige sektor hvert andet år, og du kan også søge om prisen.

Adgang til dokumenter

Adgang til informationer

Revisionsrettens mødekalender

Læs mere

Revisionsrettens ledelse

Hvem er hvem?

EU's finansielle program og budget

Revisionsmetoder

Revisionsberetninger og udtalelser

Revisionsrettens bibliotek

Besøg Den Europæiske Revisionsret

Job

Kontakt

Den Europæiske Revisionsret

Navn
Den Europæiske Revisionsret
Websted
https://www.eca.europa.eu/da
Telefonnummer
+352 4398 1
Faxnummer
+352 4393 42
Postadresse

12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
Luxembourg

Sociale medier