EU og medlemslandene
Oprettet: EU blev oprettet i 1951 efter Anden Verdenskrig af seks lande (Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Nederlandene).
De nye medlemsstater: 27 lande.
Ansøgere om fremtidigt medlemskab: Der er ni kandidatlande og ét potentielt kandidatland:
Institutionel opbygning: EU har en unik struktur af institutioner, organer og agenturer, som alle arbejder for EU's og EU-borgernes fælles interesser. De syv EU-institutioner, otte EU-organer og mere end 30 decentrale agenturer er spredt over hele EU.
Valg: Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år for at vælge nye medlemmer af Europa-Parlamentet.
Mennesker, størrelse og åbne grænser
Befolkning: Der er over 448 millioner indbyggere i EU. De udgør 5,6 % af verdens befolkning.
Befolkningsudvikling: Eksperter anslår, at EU's befolkning vil vokse støt frem til 2026, hvorefter den forventes at falde til 420 millioner i 2100.
Multikulturelle samfund: Omkring 41 millioner indbyggere i EU er udenlandske statsborgere. Næsten 14 millioner af dem er statsborgere i andre EU-medlemsstater end den, de bor i. Resten er statsborgere i lande uden for EU. I gennemsnit kommer 3,1 % af de mennesker, der bor i et EU-land, fra et andet EU-land, og 6,1 % er statsborgere i et land uden for EU.
Areal: 4 millioner km². Tyskland har EU's største befolkning, og Frankrig er det største EU-land målt i areal. Malta er det mindste EU-land både med hensyn til indbyggere og areal.
Urbanisering: 39 % af EU's befolkning bor i en by, 36 % i mindre byer og forstæder og 25 % i landdistrikter.
Åbne grænser: Schengenområdet har gjort det muligt for folk at bevæge sig rundt uden grænsekontrol siden 1985. Det understøtter EU's princip om fri bevægelighed, som betyder, at alle EU-borgere kan rejse, arbejde og bo i et hvilket som helst EU-land uden særlige formaliteter. Alle EU-medlemsstater med undtagelse af Cypern og Irland er medlemmer af Schengenområdet. Bulgarien og Rumænien tiltrådte for nylig i marts 2024. Fire lande uden for EU (Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein) er også en del af Schengen.
Kilder: Eurostat – data fra 2023 for befolkning, befolkningsfremskrivning, areal, befolkningens statsborgerskab, verdensbefolkning, by- og landbefolkning, data fra 2022 for andel i verdenshandlen
Økonomi, handel og offentlige finanser
Det indre marked: Den Europæiske Union fungerer som et indre marked bestående af de 27 EU-lande og med visse undtagelser fire lande uden for EU. Det betyder, at varer, tjenesteydelser, kapital og personer kan cirkulere frit uden tekniske, juridiske og bureaukratiske hindringer.
Fælles valuta: Euroen, der blev indført i 1999, er den officielle valuta i 20 EU-lande. Disse lande er kendt som euro-området. Euroen har fremmet den europæiske integration ved at gøre det muligt for borgerne i euroområdet at drage fordel af det indre marked. De fleste EU-lande eksporterer mellem 50 % og 80 % af deres varer til andre lande i EU.
BNP: Som en af verdens største økonomier er BNP eller den samlede værdi af alle varer og tjenesteydelser, der produceres i EU, 17 billioner euro. Tyskland har den største andel efterfulgt af Frankrig og Italien. Tjenesteydelser tegner sig for 72 % af EU's BNP og industrien for næsten hele den resterende del.
Handel: EU er verdens største eksportør af forarbejdede varer og tjenesteydelser. Unionen tegner sig for omkring 14 % af den globale varehandel.
Handelspartnerne: USA er det største bestemmelsessted for EU's vareeksport, mens Kina udgør det største oprindelsesland for vareimport. EU's førende handelspartnere for tjenesteydelser er USA og Det Forenede Kongerige.
EU-budgettet: EU har sit eget budget til at finansiere EU-prioriterer og store projekter, som de fleste EU-lande ikke ville kunne finansiere alene – enten på grund af projektets størrelse eller dets grænseoverskridende karakter. Det nuværende langsigtede budget løber fra 2021 til 2027 og beløber sig til ca. 2 billioner euro.
Gæld: Det offentlige underskud i hele EU svarer til 3,5 % af BNP. Den konsoliderede bruttogæld i EU udgør 82 % af BNP, hvilket er et fald i forhold til stigningen i gælden i 2020 på 90 % under pandemien. Grækenland, Italien, Frankrig, Spanien og Belgien har den største gæld. Alle disse lande har en gældskvote på over 100 %. Luxembourg, Bulgarien og Estland har de laveste gældskvoter.
Kilde: Eurostat – data fra 2023 for BNP, pr. sektor, samhandel inden for EU , handelspartnere for varer, handelspartnere for tjenesteydelser, offentligt underskud, konsoliderede bruttogæld, data fra 2022 for andel af verdenshandelen
Energi og klima
Klimamål: EU er bannerfører i bekæmpelsen af klimaændringer og i at gøre økonomien grønnere med dets mål om at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Det er fast besluttet på at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet senest i 2030.
Emissioner: I løbet af det seneste årti er drivhusgasemissionerne fra EU's økonomi pr. ansat faldet med 26 %.
Fossile brændstoffer: 70 % af al energi i EU fremstilles stadig af kul, olie og gas. EU arbejder på at mindske sin afhængighed af andre lande med hensyn til brændstofimport, som i øjeblikket ligger på 63 %.
Vedvarende energi: 23 % af den energi, der forbruges i EU, er allerede vedvarende, og denne andel er konstant stigende. Vedvarende energikilder er nu den vigtigste kilde til elektricitetsfremstilling. Sverige er førende blandt EU-landene med næsten to tredjedele af sit energiforbrug fra vedvarende energikilder efterfulgt af Finland, Letland og Danmark. Irland, Malta, Belgien og Luxembourg har de laveste andele af vedvarende energi.
Kilde: Eurostat - data fra 2022 data for fossile brændstoffer, energi, vedvarende energi, energiafhængighed , og drivhusgasemissionerne
Livskvalitet, job og ligestilling
Forventet levetid: Næsten 79 år for mænd og 84 år for kvinder.
Sundhed: 68 % af de personer, der bor i EU på 16 år eller derover, siger, at de føler, at de har et godt eller meget godt helbred.
Demografisk forandring: I en stor del af Europa er det i de seneste årtier blevet observeret, at befolkningerne ældes. Dette vil få alvorlige konsekvenser for pensionsfonde, offentlige indtægter og levering af tjenesteydelser såsom sundhedspleje og social omsorg. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder i EU i forhold til antallet af ældre faldt fra 3,8 i 2002 til 2,8 i 2022. Dette forhold vil fortsat falde.
Arbejdsløshed: 6,1 %. Mere end dobbelt så mange unge i alderen 15-24 år er arbejdsløse (14,5 %).
Arbejdsgivere: Servicesektoren er langt den største arbejdsgiver i EU med en andel på 74 %. Resten af arbejdsstyrken er fordelt mellem industrien, bygge- og anlægssektoren, landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren.
Ligestilling: Selv om EU har gjort fremskridt med hensyn til ligestilling i de seneste årtier, tjener kvinder i EU i gennemsnit stadig 12,7 % mindre end mænd. Når mænd arbejder, beklæder de generelt højere stillinger end kvinder. Kvinder udgør f.eks. lidt over en tredjedel (35 %) af lederne i EU. Andelen af kvindelige ledere når ikke op på 50 % i noget EU-land, men er højere end 40 % i Letland, Polen, Sverige, Bulgarien og Finland. Cypern, Luxembourg og Kroatien har færrest kvindelige ledere.
Inflation: 6,4 % (i 2023) Priserne på fødevarer, drikkevarer og alkohol er steget mest i de seneste år. Efter en kraftig stigning i 2022 og 2023 er udgifterne til transport, bolig, vand, elektricitet, gas og andre brændstoffer nu faldet betydeligt.
Fattigdomsrisiko: 94,6 millioner mennesker i EU er i fare for at ende i fattigdom eller blive socialt udstødte. Over én ud af fem europæere, der bor i en husstand med forsørgelsesberettigede børn, er i fare for at ende i fattigdom eller blive socialt udstødte. 31 % af de europæere, der bor i private husstande, er heller ikke i stand til at klare uventede økonomiske udgifter. Fattigdomsrisikoen er højest i Rumænien og Bulgarien og lavest i Tjekkiet og Slovenien.
Kilde: Eurostat – data fra 2023 for forventet levealder, oplevet sundhed, ældrekvote, arbejdsløshed, beskæftigelsessektorer, fattigdom og social udstødelse, husstande, der står overfor uventede økonomiske udgifter, inflation, inflation pr. kategori, lønforskel mellem kønnene, ledere, data fra 2022 for forbrug pr. husstand
Uddannelse, sprog og turisme
Kultur og flersprogethed: EU har en rig kulturel og sproglig mangfoldighed. De sprog, der tales i EU-landene, er en væsentlig del af Europas kulturarv. Derfor støtter EU flersprogethed og har 24 officielle sprog.
Sprogundervisning: I skolen opfordres eleverne til at lære nye sprog fra en tidlig alder. Dette fremmer kontakten med mennesker på tværs af grænserne og gør det lettere at studere i udlandet. 49 % af eleverne på gymnasialt niveau i EU studerer to eller flere fremmedsprog.
Universitetsuddannede: Der er over 4 millioner færdiguddannede hvert år. De mest almindelige studieområder er: Handel, administration, jura, ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed samt sundhed og velfærd.
Udveksling af studerende: Der har været udvekslinger af studerende i EU gennem Erasmus +- programmet siden 1987. I det første år deltog 3 200 studerende fra 11 europæiske lande. Siden da har Erasmus + gjort det muligt for 15 millioner mennesker at bo og studere i 34 lande i og uden for EU.
Turisme: EU er verdens førende turistmål og tegner sig for 60 % af verdens turister på internationalt plan. Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien er blandt de mest besøgte destinationer i verden, og turister bruger over 430 millioner overnatninger om året i hvert af disse fire lande. EU-borgere foretager også næsten 1,1 milliarder turistrejser om året af personlige eller erhvervsmæssige årsager, enten inden for deres eget land eller til et andet EU-land. Denne frie bevægelighed lettes af EU's åbne grænser.
Kilde: Eurostat – data fra 2023 for elever og studerede sprog, universitetsuddannede, områder indenfor universitetsstudier, turistovernatninger, turistrejser , blandt europæere, data fra 2022 for at studere i udlandet