Journalisten og politikeren Louise Weiss var en indflydelsesrig figur i Frankrig og i Europa fra 1920'erne og frem. Hun dedikerede sit liv til at arbejde for fred – først som journalist på flere aviser og senere i sin indsats for kvinders valgret. Under anden verdenskrig hjalp hun med at redde jødiske børn fra nazisterne og sluttede sig til den franske modstandsbevægelse.
Liv og samtid
Efter krigen rejste Louise Weiss rundt i hele verden. Undervejs skrev hun mange artikler til prominente franske magasiner og aviser om den ledende rolle, som Vesten, og især Europa, kunne spille med hensyn til at fremme demokratiske værdier globalt.
I 1971 oprettede hun Louise Weiss Foundation, der hvert år tildeler en pris til den person eller institution, der har bidraget mest til at fremme ”fredsvidenskaben”.
En vision for Europa
Louise Weiss blev valgt til Europa-Parlamentet i 1979. I åbningstalen ved Europa-Parlamentets første møde opfordrede hun alle europæere til at stå sammen med udgangspunkt i en fælles kultur og ikke kun i fælles økonomiske interesser.
Louise Weiss holder tale i Europa-Parlamentet.
(Dette indhold findes ikke på dit sprog.)