Ylva Anna Maria Lindh blev politisk aktiv i en ung alder og var en af de mest indflydelsesrige personer i moderne svensk politik. Hun blev født i 1957 og studerede jura på Uppsalas Universitet, før hun blev valgt til Riksdagen i 1982. Hun fik sin første post i regeringen 12 år senere, hvor hun blev miljøminister.

Liv og samtid
Anna Lindh blev 1998 udnævnt til udenrigsminister i Göran Perssons regering. Hun havde ry for at tale lige ud af posen, især når det gjaldt menneskerettigheder.
- I Moskva fordømte hun Ruslands handlinger i Tjetjenien.
- Hun gav sin uforbeholdne støtte til en tostatsløsning i konflikten mellem Israel og Palæstina, og hun var en voldsom modstander af den daværende israelske premierminister Ariel Sharons politik over for palæstinenserne.
- Hun var imod invasionen af Irak i 2003, fordi den ikke havde fået opbakning fra FN.
- Under et besøg i Washington var hun også yderst kritisk over for USA's behandling af fangerne i Guantanamolejren.
En vision for Europa
Som leder af udenrigsministermøderne under det svenske EU-formandskab i 2001 spillede Anna Lindh en vigtig rolle i udviklingen af Sveriges deltagelse i EU. Også i 2001 truede en konflikt med at bryde ud i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (nu Nordmakedonien). Som EU's særlige udsending gjorde Anna Lindh et afgørende stykke arbejde for at samle trådene i EU's ofte uensartede udenrigspolitik, og det bidrog til at forhindre yderligere konflikt.
Publikationer
Læs mere om Anna Lindhs liv, arbejde og bidrag til det europæiske projekt