Euroen uden for euroområdet
Euroen er den næstvigtigste valuta i verden for låntagning, långivning og centralbankreserver.
Den anvendes også som officiel eller de facto-valuta samt som "ankervaluta" af en række regioner, der geografisk ligger uden for Europa, herunder regioner i EU's yderste periferi og oversøiske territorier:
- Azorerne og Madeira (Portugal)
- De Kanariske Øer (Spanien)
- Ceuta og Melilla (Spanien)
- Fransk Guyana
- De franske øer i Caribien
- Mayotte og Réunion (Frankrig)
- Saint-Pierre og Miquelon (Frankrig)
Foruden euroområdet anvendes euroen også som valuta i en række lande og territorier uden for EU:
- Andorra
- Kosovo (*)
- Montenegro
- Monaco
- San Marino
- Vatikanstaten
Euroens stabile monetære system gør den til en attraktiv "ankervaluta": Flere lande og territorier uden for euroområdet og EU har bundet deres valuta til euroen. I visse tilfælde er det sket efter en bilateral aftale med eurolandene, mens det i andre tilfælde er en beslutning, landet selv har taget.
*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/99 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
Denne side blev sidst opdateret den 12 januar 2026