Euroen er et tydeligt symbol på Europas integration: mere end 350 millioner mennesker bruger den hver dag, og det gør euroen til den næstmest brugte valuta i verden. Fordelene ved den fælles valuta er helt indlysende for enhver, der rejser til udlandet eller handler online på websteder i et andet EU-land, da priserne let kan ammenlignes, og der ikke skal betales vekselgebyrer.
EU-lande, der bruger euroen
I øjeblikket er euroen den officielle valuta for 21 ud af 27 EU-lande, som tilsammen udgør eurozonen – officielt kaldet euroområdet.
Selv om alle EU-lande er en del af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), er det kun de lande, opfylder de særlige økonomiske og retlige kriterier, der har erstattet deres nationale valuta med euroen.
I visse tilfælde kan EU-lande forhandle sig til en undtagelse fra EU's lovgivning eller traktater og holde sig uden for bestemte politikområder. Det har Danmark gjort for så vidt angår euroen, og landet har beholdt sin egen valuta efter tiltrædelsen af EU.
Sådan indfører EU-lande euroen
Hvis EU-lande skal tilslutte sig euroområdet, skal de opfylde de såkaldte konvergenskriterier.
Disse bindende økonomiske og juridiske betingelser blev fastlagt i Maastrichttraktaten i 1992. Alle EU-lande, bortset fra Danmark, skal indføre euroen og tilslutte sig euroområdet, når de opfylder kriterierne.
Der er ingen frist for at tilslutte sig euroområdet, så EU-landene kan lægge deres egen strategi for, hvordan kriterierne for indførelsen af euroen skal opfyldes.
Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank beslutter i fællesskab, om et land har opfyldt betingelserne for at indføre euroen.
Når de to organer har vurderet, hvilke fremskridt der er gjort med at opfylde konvergenskriterierne, offentliggør de deres konklusioner.
Økofinrådet ratificerer tiltrædelsen af et nyt land i samråd med Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.
Hvis resultatet er positivt, kan processen med at indføre euroen begynde.