Gå til hovedindholdet

Overblik

Politisk system

Tyskland er en føderal parlamentarisk republik med en kansler, der er regeringschef, og en præsident, der er statsoverhoved, og som primært har en repræsentativ funktion. Landet består af 16 delstater (Länder), der hver især har deres egen forfatning og i vid udstrækning selv bestemmer, hvordan de organiserer sig internt. Tre af disse delstater er bystater: Bremen, Berlin og Hamburg.

Handel og økonomi

Sverige ligger på syvendepladsen i EU mht. BNP pr. indbygger med 43.400 euro, hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet (på 37.600 euro). Det tegner sig for 24,2 % af EU's samlede BNP. 

(Kilde: Eurostats tal for BNP pr. indbygger og BNP)

(Kilde: Eurostats tal for eksport og import)

Tyskland i EU

Budgetter og finansiering

Hvor meget betaler og modtager Tyskland fra EU?

EU-budgettet skal sikre, at Europa forbliver demokratisk, fredeligt, velstående og konkurrencedygtigt. EU bruger det til at finansiere sine prioriteter og store projekter, som de fleste enkelte EU-lande ikke kan finansiere på egen hånd.

Fordelene ved EU-medlemskabet overstiger betydeligt størrelsen af bidraget til EU-budgettet. Det er der mange eksempler på. Alle medlemslande har gavn af det indre marked, den fælles tilgang til udfordringer i forbindelse med migration, terrorisme og klimaændringer og konkrete gevinster såsom bedre transportinfrastruktur, moderne og digitale offentlige tjenester samt lægebehandling på højeste niveau.

Hvor meget hvert enkelt EU-land betaler til EU's budget, beregnes på et retfærdigt grundlag: Jo større et lands økonomi er, desto mere betaler det – og omvendt.

EU-budgettet handler ikke om at give og tage – det handler om i fællesskab at gøre Europa og verden til et bedre sted for os alle.

EU-budgetudgifter og -indtægter pr. land og pr. år

 

EU-finansierede projekter i Tyskland 

Pengene på EU-budgettet er med til at finansiere programmer og projekter i alle EU-lande – f.eks. anlæg af veje, støtte til forskere og miljøbeskyttelse.

Læs mere om, hvordan Tyskland drager fordel af EU-midler, og om genopretningsmidler i dit land eller din region.