Euroen er den næstmest brugte valuta til internationale finanstransaktioner, hvor 39 % af mængden, eksklusive betalinger inden for euroområdet, sker i euro. Euroen er også en attraktiv reservevaluta for andre lande. I 2017 lå ca. 20 % af verdens valutareserver i euro.
Rentesatser for hele euroområdet har indflydelse på den økonomiske udvikling og prisudviklingen. Alle de daglige valutabevægelser og -transaktioner kræver en vis grad af styring: det står den uafhængige Europæiske Centralbank i Frankfurt for. ECB er centralbanken for de 20 EU-lande, der har indført euroen. Den arbejder for at holde priserne stabile og bevare den fælles valutas købekraft.
Selv om skatterne opkræves af EU-landene, og hvert land selv råder over sit eget budget, har de nationale regeringer fastlagt fælles regler om offentlige midler for at kunne koordinere deres indsats for stabilitet, vækst og beskæftigelse.
Mønter og sedler
Siden 2002 har nationalbankerne i euroområdet sammen fremstillet eurosedler. Hver nationalbank er ansvarlig for en del af det samlede antal sedler, der fremstilles hvert år, i en eller flere beløbsstørrelser.
De enkelte lande i euroområdet er ansvarlige for at præge euromønter.
Foranstaltninger mod falskmøntneri
Sikkerhed var en vigtig prioritet, da euromønterne og -sedlerne blev udformet. Siden den fælles valuta blev til virkelighed, har der kun været forholdsvis lidt falskmøntneri i euroområdet. Men da eurosedler og -mønter med deres særlige udformning er lovpligtigt betalingsmiddel i hele euroområdet, er der behov for fælles regler og koordinering for at sikre, at foranstaltningerne mod falskmøntneri er lige effektive i alle landene. EU's politik mod falskmøntneri har fokus på fire områder: forebyggelse, bekæmpelse, uddannelse og samarbejde.