Gå til hovedindholdet

Tekstudgave af infografikken Hvordan fastlægges EU's prioriteter?

Institutioner, der er en del af proceduren:

  • Det Europæiske Råd
  • Europa-Kommissionen
  • Europa-Parlamentet
  • Rådets formandskab

 

Den strategiske dagsorden

Det Europæiske Råd (som består af de 27 medlemslandes stats- og regeringschefer) fastlægger prioriteterne for de næste 5 år.

EU's institutioner og lande arbejder sammen om at omsætte disse prioriteter i praksis. Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet udsteder fælles konklusioner.

Disse prioriteter udgør tilsammen den strategiske dagsorden.

Europa-Kommissionens prioriteter

Kommissionens politiske retningslinjer for de næste 5 år.

De besluttes af kandidaten til posten som formand for Kommissionen og forelægges for Europa-Parlamentets plenarforsamling.

De omformuleres derefter til konkrete missioner for de enkelte kommissærkandidater og forelægges de relevante parlamentsudvalg.

Rådsformandskabets prioriteter

De 3 fremtidige formandskaber bliver enige om deres fælles prioriteter for de næste 18 måneder. Formandskabet skifter hvert halve år.

De fastlægges af det land, der har formandskabet, med henblik på at styrke EU og fremme dets kerneværdier.

De fastlægges under hensyn til presserende spørgsmål for EU.

Europa-Parlamentets prioriteter

Hver politisk gruppe fastlægger prioriteter, der afspejler de spørgsmål, som deres vælgere anser for afgørende for de næste 5 år.

Der findes 8 politiske grupper organiseret efter politisk tilhørsforhold, ikke nationalitet.

Hvordan fungerer det i praksis?

  1. Talen om Unionens tilstand og hensigtserklæringen
    Hvert år i september indleder Kommissionens formand udarbejdelsen af Kommissionens årlige arbejdsprogram med sin tale om Unionens tilstand og hensigtserklæringen, der bygger på Kommissionens strategiske fremsynsrapport.
     
  2. Drøftelser
    Kommissionen indleder drøftelser med Parlamentet og Rådet om prioriteterne for det kommende år.
     
  3. Kommissionens årlige arbejdsprogram
    Kommissionen indhenter Regionsudvalgets og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs synspunkter som input til det årlige arbejdsprogram.
     
  4. Den årlige fælles erklæring
    Kommissionen, Parlamentet og Rådet udsender en fælles erklæring om EU's prioriteter for at muliggøre en hurtig indsats og sikre, at der vil være politisk fremdrift til at opnå resultater.