Strategisk dagsorden og politiske retningslinjer
EU-kommissærerne og medlemmerne af Europa-Parlamentet udpeges og vælges for en periode på 5 år. Inden starten på hver ny valgperiode mødes stats- og regeringscheferne for alle EU-landene i Det Europæiske Råd for at fastlægge EU's officielle politiske prioriteter for de følgende 5 år.
Prioriteterne udgør tilsammen den strategiske dagsorden. Den tjener som rettesnor for EU-institutionerne og beskriver, hvordan prioriteterne virkeliggøres. EU-institutionerne og EU-landenes regeringer arbejder sammen om at gennemføre dem.
Den strategiske dagsorden er også retningsgivende for Europa-Kommissionens prioriteter for mandatperioden, som kandidaten til formandsposten beskriver i de politiske retningslinjer. Prioriteterne angiver overordnet set de vigtigste politikker og tiltag, som Kommissionen vil gennemføre for at nå sine mål.
Når Kommissionens prioriteter er blevet fastsat af kandidaten til posten som formand, bliver de:
- fremlagt for hele Europa-Parlamentet på et plenarmøde
- omformuleret til konkrete opgavebeskrivelser for de enkelte kommissærkandidater og forelagt de relevante parlamentsudvalg.
De politiske retningslinjer danner dernæst grundlag for Kommissionens årlige arbejdsprogrammer. I arbejdsprogrammerne fastlægges de initiativer, der skal gennemføres for at opfylde Kommissionens prioriteter i løbet af de følgende 12 måneder.
Udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bliver kickstartet med den årlige tale, som Kommissionens formand holder til Europa-Parlamentet på et plenarmøde, og som kaldes talen om Unionens tilstand. Talen ledsages af en hensigtserklæring.
Hermed indledes en runde drøftelser med Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om prioriteterne for det kommende år. Samtidig hører Kommissionen også Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Når Kommissionens arbejdsprogram er vedtaget, afgiver Kommissionen, Parlamentet og Rådet en fælles erklæring om EU's prioriteter for det kommende år. Dette muliggør en hurtig indsats og sikrer, at der er politisk fokus på at opfylde disse prioriteter.
For at sikre den langsigtede planlægning vedtager de 3 EU-institutioner også årlige fælles erklæringer om lovgivningsmæssige prioriteter for det kommende år (i løbet af den femårige mandatperiode).
Infografik: Sådan fastsættes EU's prioriteter
Vejen til den strategiske dagsorden for 2024-2029
Få mere at vide om, hvordan Kommissionens arbejdsprogram gennemføres.
Andre prioriteter
Ud over ovennævnte prioriteter fastsætter de øvrige EU-institutioner også ofte deres egne prioriteter, som afspejler deres synspunkter.
Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union
Hvert halve år skifter formandskabet for Rådet, som varetages på skift af de forskellige EU-lande. Den regering, der varetager formandskabet, skal fungere som uvildig mægler og fremme Rådets drøftelser om EU-lovgivningen – med deltagelse af alle EU-landene.
Landene fastsætter egne prioriteter for hver formandskabsperiode. Prioriteterne lægger sig op af de aktuelle EU-spørgsmål og har som overordnet mål at styrke EU og fremme EU's værdier.
Mere om det nuværende EU-formandskabs prioriteter
Europa-Parlamentets politiske grupper
Langt størstedelen af de 720 medlemmer af Europa-Parlamentet tilhører en af de nuværende otte politiske grupper, der er organiseret efter partitilhørsforhold og ikke nationalitet. De politiske grupper fastsætter egne prioriteter, som afspejler de spørgsmål, som vælgerne finder vigtige.
Inden afstemninger i plenarforsamlingen gennemgår de politiske grupper de betænkninger, der er udarbejdet af udvalgene, og stiller ændringsforslag til dem. Efter drøftelser i gruppen vedtager den politiske gruppe sin holdning. Parlamentsmedlemmerne kan ikke tvinges til at stemme på en bestemt måde.
