Inden begyndelsen af en valgperiode – den femårige periode, som EU-kommissærerne og Europa-Parlamentets medlemmer vælges for – mødes stats- og regeringscheferne for alle EU-lande i Det Europæiske Råd for at fastlægge EU's officielle politiske prioriteter.
Prioriteterne udgør tilsammen den strategiske dagsorden. Den tjener som rettesnor for EU-institutionerne og beskriver, hvordan prioriteterne opfyldes.
Den strategiske dagsorden er også retningsgivende for Europa-Kommissionens femårige politiske prioriteter, som er beskrevet i Kommissionens politiske retningslinjer. Prioriteterne angiver overordnet set de vigtigste politikker og tiltag, som Kommissionen vil gennemføre for at nå de politiske mål.
Den strategiske dagsorden gennemføres i fællesskab af EU-institutionerne og EU's regeringer.
Når Kommissionens prioriteter er blevet fastlagt af kandidaten til posten som formand, bliver de:
- fremlagt for hele Europa-Parlamentet (plenarmøde)
- omformuleret til konkrete opgavebeskrivelser for de enkelte kommissærkandidater og forelagt det relevante parlamentsudvalg.
De politiske retningslinjer danner grundlag for Kommissionens årlige arbejdsprogrammer. I arbejdsprogrammerne fastlægges de initiativer, der skal gennemføres for at opfylde prioriteterne i løbet af de følgende 12 måneder.
Udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne indledes med den årlige tale om Unionens tilstand og den ledsagende hensigtserklæring.
Hermed indledes en runde drøftelser med Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om prioriteterne for det kommende år. Samtidig hører Kommissionen også Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Når Kommissionens arbejdsprogram er vedtaget, udsteder Kommissionen, Parlamentet og Rådet en fælles erklæring om EU's prioriteter, som skal sikre en hurtig indsats og det rette politiske fokus på de valgte prioriteter.
Af hensyn til den mere langsigtede planlægning vedtog de tre EU-institutioner i begyndelsen af den nuværende valgperiode i 2020 for første gang også fælles konklusioner om politiske mål og prioriteter for hele lovgivningsprocessen (frem til 2024).
Infografik: Sådan fastsættes EU's prioriteter
Få mere at vide om, hvordan Kommissionens arbejdsprogram gennemføres.
Andre prioriteter
Ud over ovennævnte prioriteter fastsætter de øvrige EU-institutioner også ofte deres egne prioriteter, som afspejler deres synspunkter.
Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union
Hvert halve år skifter formandskabet for Rådet, som varetages på skift af de forskellige EU-lande. Den regering, der varetager formandskabet, skal fungere som uvildig mægler og fremme Rådets drøftelser om EU-lovgivningen – med deltagelse af alle EU-landene.
Landene fastsætter egne prioriteter for hver formandskabsperiode. Prioriteterne lægger sig op af de aktuelle EU-spørgsmål og har som overordnet mål at styrke EU og fremme EU's værdier.
Mere om det nuværende EU-formandskabs prioriteter
Europa-Parlamentets politiske grupper
Langt størstedelen af de 720 medlemmer af Europa-Parlamentet tilhører en af de nuværende syv politiske grupper, der er organiseret efter partitilhørsforhold og ikke nationalitet.
De politiske grupper fastsætter egne prioriteter, som afspejler de spørgsmål, som vælgerne finder vigtige.
Inden afstemninger i plenarforsamlingen gennemgår de politiske grupper de betænkninger, der er udarbejdet af udvalgene, og stiller ændringsforslag til dem.
Efter drøftelser i gruppen vedtager den politiske gruppe sin holdning. Parlamentsmedlemmerne kan ikke tvinges til at stemme på en bestemt måde.
Mere om prioriteterne for Europa-Parlamentets politiske grupper
