Belgien er et føderalt parlamentarisk konstitutionelt monarki, hvor kongen er statsoverhoved, og premierministeren er regeringschef i et flerpartisystem. Den politiske beslutningstagning er ikke centraliseret, men fordelt på tre regeringsniveauer: Den føderale regering, regeringerne i de tre sprogbaserede områder (hvor der tales henholdsvis hollandsk, fransk og tysk) og regeringerne i de tre regioner (Flandern, Vallonien og hovedstadsregionen Bruxelles). Juridisk set er de ligestillede, men har forskellige beføjelser og ansvar for forskellige politikområder. Bruxelles er et af de tre officielle hjemsteder for EU-institutionerne – de øvrige to er Luxembourg by og Strasbourg.

Beliggenhed på EU-kortet

De vigtigste sektorer i den belgiske økonomi i 2020 var offentlig forvaltning, forsvar, uddannelse og sundheds- og socialvæsen (22,0 %), engros- og detailhandel, transport og hotel- og restaurationsvirksomhed (17,7 %) og industri (16,4 %).

65 % af Belgiens eksport går til andre EU-lande (17 % til Tyskland, 14 % til Frankrig og 12 % til Holland), mens eksporten til lande uden for EU især går til UK (8 %) og USA (7 %).

For importens vedkommende stammer 62 % fra andre EU-lande (17 % fra Holland, 14 % fra Tyskland og 10 % fra Frankrig), mens importen fra lande uden for EU især kommer fra USA (7 %) og Kina (5 %).

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har 21 belgiske medlemmer. Find ud af, hvem de er.

Europa-Parlamentets kontor i Belgien

EU-Rådet

I EU-Rådet mødes medlemslandenes ministre regelmæssigt for at vedtage EU-lovgivning og koordinere politikker. Rådsmøderne har jævnligt deltagelse af repræsentanter for den belgiske regering, afhængigt af det berørte politikområde.

Formandskabet for EU-Rådet

EU-Rådet har ikke den samme person som fast formand (som det er tilfældet for Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet). I stedet ledes arbejdet af det land, der har formandskabet for EU-rådet. Det skifter hvert halve år.

I løbet af det halve år er det pågældende lands ministre formænd for EU-Rådets møder og med til at bestemme dagsordenen på det enkelte politikområde. De fremmer også dialogen med de øvrige EU-institutioner.

Datoer for belgiske formandskaber:

Januar-juni 1958 | Januar-juni 1961 | Januar-juni 1964 | Januar-juni 1967 | Januar-juni 1970 | Januar-juni 1973 | Juli-december 1977 | Januar-juni 1982 | Januar-juni 1987 | Juli-december 1993 | Juli-december 2001 | Juli-december 2010

Formandskabet for EU-Rådet

Det nuværende formandskab for EU-Rådet

Europa-Kommissionen

Belgien har udpeget Didier Reynders som medlem af Europa-Kommissionen. Han er ansvarlig for retlige anliggender.

Europa-Kommissionen har et kontor i hvert EU-land, en såkaldt repræsentation.

Europa-Kommissionens repræsentation i Belgien

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Belgien har 12 repræsentanter i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Det er et rådgivende organ, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interessenter. Det høres om lovforslag og udtaler sig om de mulige konsekvenser for arbejdsforholdene og de sociale forhold i medlemslandene.

Det Europæiske Regionsudvalg

Belgien har 12 repræsentanter i Regionsudvalget, som er EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter. Det er et rådgivende organ, som høres om lovforslag for at sikre, at de tager hensyn til de enkelte regioner i EU.

Den faste repræsentation ved EU

Belgien kommunikerer også med EU-institutionerne gennem sin faste repræsentation i Bruxelles. Som Belgiens "EU-ambassade" har den til hovedopgave at sikre, at landets interesser og prioriteter tilgodeses i EU.

Hvor meget betaler og modtager Belgien?

Hvor meget hvert enkelt EU-land betaler til EU's budget, beregnes ud fra størrelsen af dets økonomi: jo større den er, desto mere betaler landet – og omvendt.
EU-budgettet har ikke til formål at omfordele velstand, men tager højde for alle europæeres behov som helhed.

Nøgletal for EU's budget, indtægter og udgifter:

• EU-budgettet
• EU's udgifter og indtægter efter år og land

EU-finansierede projekter i Belgien

De penge, som Belgien betaler til EU-budgettet, er med til at finansiere programmer og projekter i alle EU-lande – f.eks. anlæg af veje, støtte til forskere og miljøbeskyttelse.

Læs mere om, hvordan EU-finansieringen gavner Belgien.