Overblik
Hovedstad: Luxembourg
EU-sprog: fransk og tysk
Medlemskab af EU: siden 1. januar 1958
Valuta: euro. Medlem af euroområdet siden 1. januar 1999
Medlemskab af Schengenområdet: siden 26. marts 1995
Nøgletal:
- Areal: 2.595 km2
- Befolkning: 660.809 (i 2023)
(Kilde: Eurostat: tal for areal og befolkning)
Politisk system
Storhertugdømmet Luxembourg er et parlamentarisk konstitutionelt monarki (storhertugdømme). Premierministeren er regeringschef. Storhertugen, som er statsoverhoved, har kun formelle pligter. Det er regeringen, der har den udøvende magt. Der er parlamentsvalg hvert 5. år. Her vælges 60 medlemmer til parlamentets eneste kammer, deputeretkammeret, som har lovgivningsmagten.
Landet er inddelt i 4 valgkredse, 12 administrative kantoner og 105 kommuner. 12 af kommunerne har bystatus – den største af disse er Luxembourg by. Luxembourg by er ét af de tre hovedsæder for EU-institutionerne. De øvrige to er Bruxelles og Strasbourg. Der er tre officielle sprog i Luxembourg: fransk, tysk og luxembourgsk. De to første er officielle EU-sprog.
Handel og økonomi
Luxembourg har det højeste BNP pr. indbygger i EU med 90.900 euro, hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet (på 35.500 euro). Det udgør 0,5 % af EU's samlede BNP.
(Kilde: Eurostat: tal for BNP pr. indbygger og BNP)
(Kilde: Eurostat: tal for eksport og import)
Der er 6 repræsentanter for Luxembourg i Europa-Parlamentet. Find ud af, hvem disse medlemmer af Europa-Parlamentet er, og følg med i arbejdet i Europa-Parlamentets kontor i Luxembourg.
I Rådet mødes medlemslandenes ministre regelmæssigt for at vedtage EU-lovgivning og koordinere politikker. Repræsentanter for den luxembourgske regering deltager flere gange om året i Rådets møder inden for deres ansvarsområde.
Rådet har ikke den samme person som fast formand (som det er tilfældet for Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet). I stedet ledes arbejdet af det land, der har formandskabet for Rådet. Det skifter hvert halve år.
I løbet af det halve år er det pågældende lands ministre formænd for Rådets møder og med til at bestemme dagsordenen på de forskellige politikområder. De fremmer også dialogen med de øvrige EU-institutioner.
Datoer for luxembourgske formandskaber:
Januar-juni 1960 | Januar-juni 1963 | Januar-juni 1966 | Januar-juni 1969 | Januar-juni 1972 | Januar-juni 1976 | Juli-december 1980 | Juli-december 1985 | Januar-juni 1991 | Juli-december 1997 | Januar-juni 2005 | Juli-december 2015 | Januar-juni 2029
Luxembourg har udpeget Nicolas Schmit som kommissær. Han er ansvarlig for beskæftigelse og sociale rettigheder.
Europa-Kommissionen har et kontor i hvert EU-land, en såkaldt repræsentation. Læs mere om Kommissionens repræsentation i Luxembourg.
Luxembourg har 6 repræsentanter i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Det er et rådgivende organ, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interessenter. Det høres om lovforslag og udtaler sig om de mulige konsekvenser for arbejdsforholdene og de sociale forhold i de forskellige lande.
Luxembourg har 6 repræsentanter i Regionsudvalget, som er EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter. Det er et rådgivende organ, som høres om lovforslag for at sikre, at de tager hensyn til de enkelte regioner i EU.
Luxembourg kommunikerer også med EU-institutionerne gennem sin faste repræsentation i Bruxelles. Den har som den luxembourgske "EU-ambassade" til hovedopgave at sikre, at landets interesser og politikker tilgodeses bedst muligt i EU.
Budgetter og finansiering
Hvor meget betaler Luxembourg til EU, og hvor meget modtager landet?
EU-budgettet skal sikre, at Europa forbliver demokratisk, fredeligt, velstående og konkurrencedygtigt. EU bruger det til at finansiere sine prioriteter og store projekter, som de fleste enkelte EU-lande ikke kan finansiere på egen hånd.
Fordelene ved EU-medlemskabet overstiger betydeligt størrelsen af bidraget til EU-budgettet. Det er der mange eksempler på. Alle medlemslande har gavn af det indre marked, den fælles tilgang til udfordringer i forbindelse med migration, terrorisme og klimaændringer og konkrete gevinster såsom bedre transportinfrastruktur, moderne og digitale offentlige tjenester samt lægebehandling på højeste niveau.
Hvor meget hvert enkelt EU-land betaler til EU's budget, beregnes på et retfærdigt grundlag: jo større landets økonomi er, desto mere betaler det – og omvendt.
EU-budgettet handler ikke om at give og tage – det handler om i fællesskab at gøre Europa og verden til et bedre sted for os alle.
EU-budgetudgifter og -indtægter pr. land og pr. år
EU-finansierede projekter i Luxembourg
Pengene på EU-budgettet er med til at finansiere programmer og projekter i alle EU-lande – f.eks. anlæg af veje, støtte til forskere og miljøbeskyttelse.
Læs mere om, hvordan Luxembourg har gavn af EU-midler, og om genopretningsmidler i dit land eller din region.