En fælles valuta – hvorfor?
En Økonomisk og Monetær Union (ØMU) var et vedvarende mål for EU fra de sene 1960'ere. ØMU'en betyder koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken, en fælles pengepolitik og en fælles valuta, euroen. Der er mange fordele ved en fælles valuta:
- virksomhederne kan lettere handle på tværs af grænserne
- borgerne kan lettere rejse, bo, arbejde og studere i udlandet
- priserne kan holdes stabile.
Imidlertid var der en række politiske og økonomiske forhindringer: manglende politisk engagement, uenighed om de økonomiske prioriteter og turbulens på de internationale markeder. De spillede alle deres rolle med hensyn til at bremse fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union.
Vejen til euroen
Den stabilitet på de internationale valutamarkeder, der herskede i de tidlige efterkrigsår, holdt ikke. Turbulensen på markederne truede det fælles prissystem for den fælles landbrugspolitik, som var en del af fundamentet for det, der dengang var Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. De senere forsøg på at opnå stabile valutakurser blev ramt af oliekriserne og andre chok frem til 1979, hvor Det Europæiske Monetære System (EMS) blev søsat.
EMS byggede på et system af valutakurser, som holdt de deltagende valutaer inden for en snæver udsvingsmargen. Denne helt nye metode betød en hidtil uset grad af koordinering af pengepolitikken blandt EU-landene og fungerede i over 10 år.
Fra Maastricht til euroen og euroområdet
Under Jacques Delors, den daværende formand for Europa-Kommissionen, udarbejdede EU-landenes centralbankchefer i 1989 "Delorsrapporten" om, hvordan Den Økonomiske og Monetære Union kunne opnås. De foreslog en forberedelsesperiode i tre faser fra 1990 til 1999. De europæiske ledere accepterede disse anbefalinger.
I december 1991 vedtog Det Europæiske Råd den nye traktat om Den Europæiske Union, også kendt som Maastrichttraktaten, der indeholdt de bestemmelser, der var nødvendige for at gennemføre Den Monetære Union.
Efter et årtis forberedelser blev euroen indført den 1. januar 1999. I de første tre år fungerede den som en "usynlig" valuta, der kun blev brugt til bogføring og elektroniske betalinger. Mønter og sedler blev sat i omløb den 1. januar 2002 i 12 EU-lande, hvilket var historiens største valutaombytning.
Mere end 350 millioner europæere i 21 EU-lande bruger nu hver dag den fælles valuta, hvilket gør den til et håndgribeligt symbol på europæisk integration. Flere lande forbereder sig på at indføre den i fremtiden.
Denne side blev sidst opdateret den 21 april 2026