En fælles valuta – hvorfor?
En Økonomisk og Monetær Union (ØMU) var en vedvarende ambition for EU fra de sene 1960'ere. ØMU'en betyder koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken, en fælles pengepolitik og en fælles valuta, euroen. Der er mange fordele ved en fælles valuta: den gør det lettere for virksomheder at handle på tværs af grænserne, økonomien klarer sig bedre, og forbrugerne får større udvalg og flere muligheder.
Imidlertid var der en række politiske og økonomiske forhindringer: til tider manglede der politisk engagement, der var uenighed om de økonomiske prioriteter og turbulens på de internationale markeder. Alle disse hindringer skulle overvindes, så vi kunne bevæge os videre henimod Den Økonomiske og Monetære Union.
Vejen til euroen
Den stabilitet på de internationale valutamarkeder, der herskede i de tidlige efterkrigsår, holdt ikke. Turbulensen på markederne truede det fælles prissystem for den fælles landbrugspolitik, som var en del af fundamentet for det, der dengang var Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. De senere forsøg på at opnå stabile valutakurser blev ramt af oliekriserne og andre chok, indtil 1979, hvor Det Europæiske Monetære System (EMS) blev søsat.
EMS byggede på et system af valutakurser, så de deltagende valutaer svingede inden for et snævert bånd. Denne helt nye metode betød en hidtil uset grad af koordinering af pengepolitikken blandt EU-landene og fungerede i over 10 år. Men under Jacques Delors' formandskab udarbejdede nationalbankcheferne i EU-landene "Delorsrapporten" om, hvordan ØMU'en kunne føres ud i livet.
Fra Maastricht til euroen og euroområdet – 1991 til 2002
I Delorsrapporten blev der foreslået en forberedelsesperiode i tre faser for en økonomisk og monetær union og euroområdet, som dækkede perioden fra 1990 til 1999. Europas stats- og regeringschefer acceptere henstillingerne i Delorsrapporten.
Den nye traktat om Den Europæiske Union, som indeholdt de nødvendige bestemmelser om indførelse af den monetære union, blev aftalt på EU-topmødet i den hollandske by Maastricht i december 1991.
Efter et årtis forberedelser blev euroen lanceret den 1. januar 1999: I de første tre år fungerede den som en "usynlig" valuta, der kun blev brugt til bogføring og elektroniske betalinger. Den 1. januar 2002 blev der indført mønter og sedler i euro, og i 12 EU-lande fandt den største kontantombytning i historien sted.