Overblik
- Rolle: Organiserer udvælgelsesprøver af høj kvalitet i forbindelse med udvælgelse af personale til EU's institutioner, organer og agenturer
- Direktør: Minna Vuorio
- Etableret i: 2002
- Antal ansatte: 120
- Beliggenhed: Bruxelles (med én medarbejder i Luxembourg)
- Websted: Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor
EPSO's opgaver
EPSO organiserer åbne udvælgelsesprøver i forbindelse med rekruttering af ansøgere til EU's institutioner, organer og agenturer såsom:
- Europa-Parlamentet
- Rådet for Den Europæiske Union
- Europa-Kommissionen
- Den Europæiske Unions Domstol
- Den Europæiske Revisionsret
- EU-Udenrigstjenesten
- Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
- Det Europæiske Regionsudvalg
- Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
- Den Europæiske Ombudsmand.
EPSO behandler omkring 46.000 ansøgninger årligt til omkring 1.300 stillinger. Vores udvælgelsestest udføres som de eneste i verden på 24 sprog. Endvidere administrerer EPSO en database med over 70.000 registrerede ansøgere til omkring 800 kontraktstillinger årligt og bruger hertil udvælgelsesværktøjet CAST.
EPSO arbejder tæt sammen med repræsentanter fra medlemslandene, som har ansvar for at fremme karrierer i EU på nationalt plan. EPSO forvalter desuden programmet for studenterambassadører for EU. Endelig deler EPSO ofte bedste praksis med internationale organisationer som f.eks. FN, NATO og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
Hvem har gavn af EPSO's aktiviteter?
EPSO arbejder for rekrutteringstjenesterne i EU's institutioner, organer og agenturer, og dermed er EPSO's aktiviteter også til gavn for potentielle ansøgere til faste og midlertidige stillinger i EU's offentlige tjeneste. De nyder godt af EPSO's fair, gennemsigtige og effektive udvælgelsesprocedurer, der giver EU's institutioner, organer og agenturer mulighed for at rekruttere den rette person til den rette stilling på det rette tidspunkt.
Det er mere effektivt og omkostningsbesparende at have ét samlet kontor til ansættelse af personale, end at de enkelte EU-institutioner, -organer og -agenturer selv skal organisere deres udvælgelsesprocesser og -prøver.
Læs mere
Udvælgelsesprøver til faste og midlertidige stillinger