Skip to main content

Simone Veil: Holocaust-overlevende og den første kvindelige formand for Europa-Parlamentet

Vi var overbeviste om, at hvis de sejrende nationer i 1945 ikke hurtigt opnåede en fuldgyldig forsoning med Tyskland, så ville sårene i Europa, der dengang allerede var delt op i et øst og et vest, aldrig kunne heles. Verden ville i så fald styre direkte mod endnu en konflikt, som kunne blive endnu mere ødelæggende end de foregående.

Simone Veil

Liv og samtid

Simone Veils politiske karriere tog udgangspunkt i en tidlig karriere inden for jura. I 1974 blev hun medlem af den franske regering som sundhedsminister under præsident Giscard d'Estaing.

Snart efter sin udnævnelse kæmpede hun for at legalisere abort i Frankrig, hvilket dog først lykkedes hende, da oppositionen i nationalforsamlingen sluttede sig til hendes sag og hjalp med at få loven vedtaget i 1975. Det blev betragtet som et vigtigt resultat, og loven blev almindeligt kendt som "Veil-loven".

En vision for Europa

Da præsident Giscard d’Estaing opfordrede Simone Veil til at stille op som spidskandidat for partiet ved det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979, greb hun chancen.

Simone Veil blev valgt ind i Europa-Parlamentet, hvor hun også blev formand. Dermed blev hun leder af det første direkte valgte Europa-Parlament og den første kvinde i spidsen for en af EU's institutioner. To år senere modtog hun Karlsprisen som anerkendelse for sin indsats for et forenet Europa.

Europa-Parlamentets hyldest til Simone Veil.

(Dette indhold findes ikke på dit sprog.)

Publikationer

Læs mere om Simone Veils liv, arbejde og bidrag til det europæiske projekt