Paul-Henri Spaak blev taget til fange af tyskerne under første verdenskrig og tjente som udenrigsminister i den belgiske eksilregering under anden verdenskrig. Han er endnu en af de store EU-pionerer, der havde oplevet rædslerne i Europas blodigste århundrede. Selv om det meste af Europa lå i ruiner efter anden verdenskrig, øjnede Paul-Henri Spaak muligheden for at skabe fred og et stærkt kontinent igen gennem et økonomisk og politisk samarbejde.
Liv og samtid
Under sit eksil i London under krigen udarbejdede han sammen med sine kolleger fra Holland og Luxembourg planerne for et nyt og meget ambitiøst projekt: en toldunion mellem Belgien, Holland og Luxembourg.
I 1944 blev planen en realitet, og Benelux blev dannet. Inden for de tre landes grænser etablerede man fri bevægelighed for penge, personer, tjenesteydelser og varer. Det blev en inspirationskilde for den videre europæiske integration.
En vision for Europa
For Paul-Henri Spaak var den mest effektive måde at sikre fred og stabilitet på at forene lande gennem bindende traktater Han ydede et stort bidrag til at nå målene som formand for det første ordinære møde i FN (1946) og som generalsekretær for NATO (1957-1961). Paul-Henri Spaak var en af hovedmændene bag udarbejdelsen af Romtraktaten. Ved Messina-konferencen i 1955 udpegede de seks deltagende regeringer ham til formand for det udvalg, der udarbejdede traktaten.
Paul-Henri Spaak taler i Strasbourg den 11. december 1951
Paul-Henri Spaak taler i Paris den 11. december 1951
… selv om nogle måske ikke finder dette initiativ interessant eller relevant, er vi andre, der ved, at vi står over for et yderst vigtig og påtrængende projekt.
Jeg beundrer dem, der kan bevare fatningen, når man tænker på situationen i Europa. Vi kunne være gået til yderligheder, hvis vi ikke blev holdt tilbage af den parlementære nødvendighed …, men tænk på de, år vi netop er kommet igennem!