Nederlandene er et parlamentarisk konstitutionelt monarki med en regeringschef – premierministeren – og et statsoverhoved – kongen. Det er ministerrådet, der har den udøvende magt. Landet er inddelt i 12 provinser og 388 kommuner. Det er desuden inddelt i 22 vanddistrikter, som ledes af en bestyrelse, der har myndigheden, hvad angår vandforvaltning. Nederlandene består desuden af 6 oversøiske lande og territorier i Vestindien. Disse områder er ikke en del af EU.

Beliggenhed på EU-kortet

De vigtigste sektorer i den nederlandske økonomi i 2020 var offentlig forvaltning, forsvar, uddannelse og sundheds- og socialvæsen (21,7 %), engros- og detailhandel, transport og hotel- og restaurationsvirksomhed (20,4 %) samt liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester (14,7 %).

66 % af Nederlands eksport går til andre EU-lande (23 % til Tyskland, 10 % til Belgien og 9 % til Frankrig), mens eksporten til lande uden for EU især går til USA (8 %) og Storbritannien (4 %).

For importens vedkommende stammer 42 % fra andre EU-lande (15 % fra Tyskland og 8 % fra Belgien), mens importen fra lande uden for EU især kommer fra Kina (17 %) og USA (8 %).

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har 29 nederlandske medlemmer. Find ud af, hvem de er.

Europa-Parlamentets kontor i Nederlandene

Rådet

I EU's Ministerråd, også kaldet Rådet mødes medlemslandenes ministre regelmæssigt for at vedtage EU-lovgivning og koordinere politikker. Rådsmøderne har jævnligt deltagelse af repræsentanter for den nederlandske regering, afhængigt af det berørte politikområde.

Formandskabet for Rådet

Rådet har ikke den samme person som fast formand (som det er tilfældet for Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet). I stedet ledes arbejdet af det land, der har formandskabet for Rådet. Det skifter hvert halve år.

I løbet af det halve år er det pågældende lands ministre formænd for Rådets møder og med til at bestemme dagsordenen på det enkelte politikområde. De fremmer også dialogen med de øvrige EU-institutioner.

Datoer for nederlandske formandskaber:

Juli-december 1960 | Juli-december 1963 | Juli-december 1966 | Juli-december 1969 | Juli-december 1972 | Juli-december 1976 | Januar-juni 1981 | Januar-juni 1986 | Juli-december 1991 | Januar-juni 1997 | Juli-december 2004 | Januar-juni 2016

Formandskabet for Rådet

Det nuværende formandskab for Rådet

Europa-Kommissionen

Nederlandene har udnævnt Wopke Hoekstra som kommissær i Europa-Kommissionen med ansvar for klimaindsatsen.

Europa-Kommissionen har et kontor i hvert EU-land, en såkaldt repræsentation.

Kommissionens repræsentation i Nederlandene

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Nederlandene har 12 repræsentanter i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Det er et rådgivende organ, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interessenter. Det høres om lovforslag og udtaler sig om de mulige konsekvenser for arbejdsforholdene og de sociale forhold i medlemslandene.

Det Europæiske Regionsudvalg

Nederlandene har 12 repræsentanter i Regionsudvalget, som er EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter. Det er et rådgivende organ, som høres om lovforslag for at sikre, at de tager hensyn til de enkelte regioner i EU.

Den faste repræsentation ved EU

Nederlandene kommunikerer også med EU-institutionerne gennem sin faste repræsentation i Bruxelles. Som nederlandenes "EU-ambassade" har den til hovedopgave at sikre, at landets interesser og prioriteter tilgodeses i EU.

Hvor meget betaler og modtager Nederlandene?

Hvor meget hvert enkelt EU-land betaler til EU's budget, beregnes ud fra størrelsen af dets økonomi: jo større den er, desto mere betaler landet – og omvendt.
EU-budgettet har ikke til formål at omfordele velstand, men tager højde for alle europæeres behov som helhed. 

Nøgletal for EU's budget, indtægter og udgifter:

• EU-budgettet
• EU's udgifter og indtægter efter år og land

EU-finansierede projekter i Nederlandene

De penge, som Nederlandene betaler til EU-budgettet, er med til at finansiere programmer og projekter i alle EU-lande – f.eks. anlæg af veje, støtte til forskere og miljøbeskyttelse.

Læs mere om, hvordan EU-finansieringen gavner Nederlandene.