Oversigt
Hovedstad: Amsterdam. Parlamentet og regeringen befinder sig i Haag
Officielt EU-sprog: Nederlandsk
Medlemskab af EU: siden 1. januar 1958
Valuta: euro. Medlem af euroområdet siden 1. januar 2009
Medlemskab af Schengenområdet: siden 26. marts 1995
Nøgletal:
- Areal: 37 378 km2
- Befolkning: 17 811 291 (i 2023)
(Kilde: Eurostat: tal for areal og befolkning)
Politisk system
Nederlandene er et parlamentarisk konstitutionelt monarki. Premierministeren er regeringschef, og monarken er statsoverhoved. Det er ministerrådet, der har den udøvende magt. Landet er inddelt i 12 provinser og 342 kommuner. Det er desuden inddelt i 21 vanddistrikter, som ledes af en bestyrelse, der har myndigheden, hvad angår vandforvaltning. 6 oversøiske lande og territorier i Caribien er også en del af Kongeriget Nederlandene. Disse områder er dog ikke en del af EU.
Handel og økonomi
Nederlandene ligger på fjerdepladsen i Den Europæiske Union målt i BNP pr. indbygger med 46.300 euro, hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet (35.500 euro). Det udgør 5,9 % af EU's samlede BNP.
(Kilde: Eurostat: tal for BNP pr. indbygger og BNP)
(Kilde: Eurostat — tal for eksport og import)
Der er 29 repræsentanter fra Nederlandene i Europa-Parlamentet. Find ud af, hvem disse medlemmer af Europa-Parlamentet er, og følg med i arbejdet i Europa-Parlamentets kontor i Nederlandene.
I Rådet mødes medlemslandenes ministre regelmæssigt for at vedtage EU-lovgivning og koordinere politikker. Repræsentanter for den nederlandske regering deltager flere gange om året i Rådets møder inden for deres ansvarsområde.
Rådet har ikke den samme person som fast formand (som det er tilfældet for Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet). I stedet ledes arbejdet af det land, der har formandskabet for Rådet. Det skifter hvert halve år.
I løbet af det halve år er det pågældende lands ministre formænd for Rådets møder og med til at bestemme dagsordenen på de forskellige politikområder. De fremmer også dialogen med de øvrige EU-institutioner.
Datoer for nederlandske formandskaber:
Juli-december 1960 | Juli-december 1963 | Juli-december 1966 | Juli-december 1969 | Juli-december 1972 | Juli-december 1976 | Januar-juni 1981 | Januar-juni 1986 | Juli-december 1991 | Januar-juni 1997 | Juli-december 2004 | Januar-juni 2016 | Juli-december 2029
Nederlandene har udnævnt Wopke Hoekstra som kommissær i Europa-Kommissionen med ansvar for klimaindsatsen.
Europa-Kommissionen har et kontor i hvert EU-land, en såkaldt repræsentation. Læs mere om Kommissionens repræsentation i Nederlandene.
Nederlandene har 12 repræsentanter i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Det er et rådgivende organ, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interessenter. Det høres om lovforslag og udtaler sig om de mulige konsekvenser for arbejdsforholdene og de sociale forhold i de forskellige lande.
Nederlandene har 12 repræsentanter i Regionsudvalget, som er EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter. Det er et rådgivende organ, som høres om lovforslag for at sikre, at de tager hensyn til de enkelte regioner i EU.
Nederlandene kommunikerer også med EU-institutionerne gennem sin faste repræsentation i Bruxelles. Den har som den nederlandske "EU-ambassade" til hovedopgave at sikre, at landets interesser og politikker tilgodeses bedst muligt i EU.
Budgetter og finansiering
Hvor meget betaler Nederlandene til EU, og hvor meget modtager landet?
EU-budgettet skal sikre, at Europa forbliver demokratisk, fredeligt, velstående og konkurrencedygtigt. EU bruger det til at finansiere sine prioriteter og store projekter, som de fleste enkelte EU-lande ikke kan finansiere på egen hånd.
Fordelene ved EU-medlemskabet overstiger betydeligt størrelsen af bidraget til EU-budgettet. Det er der mange eksempler på. Alle medlemslande har gavn af det indre marked, den fælles tilgang til udfordringer i forbindelse med migration, terrorisme og klimaændringer og konkrete gevinster såsom bedre transportinfrastruktur, moderne og digitale offentlige tjenester samt lægebehandling på højeste niveau.
Hvor meget hvert enkelt EU-land betaler til EU's budget, beregnes på et retfærdigt grundlag: Jo større et lands økonomi er, desto mere betaler det – og omvendt.
EU-budgettet handler ikke om at give og tage – det handler om i fællesskab at gøre Europa og verden til et bedre sted for os alle.
EU-budgetudgifter og -indtægter pr. land og pr. år
EU-finansierede projekter i Nederlandene
Pengene på EU-budgettet er med til at finansiere programmer og projekter i alle EU-lande – f.eks. anlæg af veje, støtte til forskere og miljøbeskyttelse.
Læs mere om, hvordan Nederlandene får gavn af EU-midler, og om genopretningsmidler i dit land eller din region.