EU-budgettet er afgørende for at kunne reagere på de udfordringer, som EU står over for. Det sikrer, at EU forbliver demokratisk, fredeligt, velstående og konkurrencedygtigt. EU bruger sit budget til at finansiere EU-prioriterer og store projekter, som de fleste EU-lande ikke ville kunne finansiere alene – enten på grund af projektets størrelse eller dets grænseoverskridende karakter. Ved at samle ressourcerne, stå sammen og hjælpe alle EU-lande, deres borgere og andre lande styrker EU-budgettet EU's økonomi og geopolitiske position.
EU vedtager langsigtede udgiftsplaner, kendt som flerårige finansielle rammer, som fastlægger EU's udgiftsprioriteter og -begrænsninger for flere år. Det nuværende langsigtede budget løber fra 2021 til 2027.
Ud over det langsigtede budget forhandles og vedtages der hvert år også et årligt budget. Det årlige budget fastsætter udgifter og indtægter for finansåret inden for de beløb, der er vedtaget i det langsigtede budget.
Kommissionen fremlægger et budgetforslag, som derefter forhandles og godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen er ansvarlig for forvaltningen af pengene, selv om den forvalter mere end halvdelen i fællesskab med de nationale regeringer.
Hvert år vurderer Europa-Parlamentet, hvordan det foregående års budget blev gennemført, og beslutter, om det vil godkende den måde, Kommissionen har gjort det på, på baggrund af en henstilling fra Rådet. Dette kaldes "meddelelse om decharge".
Hvad pengene bliver brugt til
EU-budgettet skaber arbejdspladser, finansierer projekter, der forbedrer vores sundhed, uddannelse, transport og energiinfrastruktur, forbedrer sikkerheden ved vores grænser, hjælper med at bekæmpe klimaændringer og fremmer den digitale omstilling af vores samfund. Og det er blot nogle få eksempler.
I de seneste år er EU-budgettet blevet et stadig stærkere udtryk for EU's solidaritet ved at fungere som EU's vigtigste værktøj til kriseberedskab. Det hjælper med at håndtere EU's største udfordringer, fra covid-19-pandemien til den russiske invasion af Ukraine, sikre vores energiuafhængighed og opbygge EU's strategiske uafhængighed.
Sammen med genopretningsfonden NextGenerationEU beløber budgettet for 2021-27 sig til ca. 2 billioner euro i løbende priser. Det kan inddeles i omkring syv udgiftsområder:
- Det indre marked, innovation og det digitale område
- Samhørighed, resiliens og værdier
- Miljø og naturressourcer
- Migration og grænseforvaltning
- Sikkerhed og forsvar
- Naboområder og verden
- Europæisk offentlig forvaltning
Oversigt over beløbene i det langsigtede budget i løbende priser
Prioriteter og udgifter i budgettet for 2024
Budgettet for 2024 finansierer de vigtigste genopretningsbehov i EU-landene og for partnere i hele verden. Det bidrager til moderniseringen og styrkelsen af EU ved at støtte den grønne og den digitale omstilling, skabe arbejdspladser og styrke Europas rolle i verden.
Det styrker især EU's støtte til Ukraine, fremmer investeringer i kritiske teknologier og forsvar, leverer ressourcer til at støtte partnere på Vestbalkan og hjælper EU-lande, der er ramt af naturkatastrofer, samt lande, der står over for humanitære kriser.
Forvaltning af EU's midler
I perioden 2021-27 forvaltes det langsigtede budget som følger:
- 56 % forvaltes i fællesskab af de nationale myndigheder og Kommissionen ("delt forvaltning")
- 37 % forvaltes af Kommissionen, dens agenturer og kontorer uden for EU ("direkte forvaltning")
- 7 % forvaltes af andre internationale organisationer, nationale agenturer og lande uden for EU ("indirekte forvaltning")
- 90 % af midlerne til NextGenerationEU kanaliseres gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, der gennemføres ved direkte forvaltning, og som beløber sig til i alt 648 milliarder euro.
Det endelige ansvar for gennemførelsen af budgettet ligger hos Kommissionen, som skal sikre, at hver eneste euro, der bruges, registreres og bogføres. Hvis der er udbetalt forkerte beløb, arbejder Kommissionen sammen med de berørte lande om at gendrive pengene.
Det årlige EU-budget er underlagt intern og ekstern kontrol både under og efter gennemførelsen – af Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Europa-Parlamentet. Desuden kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig undersøge svigagtig brug af EU-budgettet.
Tiltag, der skal sikre gennemsigtighed og beskytte EU-budgettet
