Skip to main content

Traktater om oprettelse

EU er baseret på retsstatsprincippet. Det betyder, at ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater, der er blevet godkendt frivilligt og på demokratisk vis af alle medlemslandene. Hvis et politikområde for eksempel ikke indgår i en traktat, kan Kommissionen ikke fremlægge forslag om lovgivning på dette område.

En traktat er en bindende aftale mellem EU's medlemslande. Den fastsætter EU's mål samt regler for EU's institutioner og for, hvordan afgørelser vedtages. Den fastlægger desuden forholdet mellem EU og dets medlemslande.

Traktaterne ændres for at gøre EU mere effektivt og gennemsigtigt, forberede det på nye medlemslande og indføre nye samarbejdsområder – såsom den fælles valuta.

I henhold til traktaterne kan EU-institutionerne vedtage lovgivning, som medlemslandene derefter indfører. Den fuldstændige tekst til traktater, lovgivning, retspraksis og lovforslag kan findes i EUR-Lex-databasen for EU-ret.

De vigtigste traktater i kronologisk rækkefølge fra nyest til ældst er:

Efterhånden som nye lande tiltrådte EU, blev de grundlæggende traktater ændret:

  • 2013 (Kroatien).
  • 2007 (Bulgarien og Rumænien)
  • 2004 (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)
  • 1995 (Finland, Sverige og Østrig)
  • 1986 (Spanien og Portugal)
  • 1981 (Grækenland)
  • 1973 (Danmark, Irland og Storbritannien)