Den Europæiske Union er baseret på retsstatsprincippet. Det betyder, at ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater, der er blevet godkendt frivilligt og på demokratisk vis af alle medlemslandene. Hvis et politikområde for eksempel ikke indgår i en traktat, kan Kommissionen ikke fremlægge forslag om lovgivning på dette område.
En traktat er en bindende aftale mellem EU's medlemslande. Den fastsætter EU's mål samt regler for EU's institutioner og for, hvordan afgørelser vedtages. Den fastlægger desuden forholdet mellem EU og dets medlemslande.
Traktaterne ændres for at gøre EU mere effektivt og gennemsigtigt, forberede det på nye medlemslande og indføre nye samarbejdsområder – såsom den fælles valuta.
I henhold til traktaterne kan EU-institutionerne vedtage lovgivning, som medlemslandene derefter indfører. Den fuldstændige tekst til traktater, lovgivning, retspraksis og lovforslag kan findes i EUR-Lex-databasen for EU-ret.
De vigtigste traktater er – i kronologisk rækkefølge fra de nyeste til de ældste – følgende:
Lissabontraktaten
Underskrevet: 13. december 2007
Trådte i kraft: 1. december 2009
Formål: At gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, såsom klimaforandringer, med én stemme.
Væsentligste ændringer: Flere beføjelser til Europa-Parlamentet, ændring af Rådets afstemningsprocedurer og indførelse af borgerinitiativet, en fast formand for Det Europæiske Råd, en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender samt en ny Tjeneste for EU's Optræden Udadtil.
I Lissabontraktaten fastsættes:
– EU's beføjelser
– EU-landenes beføjelser
– fælles beføjelser.
EU's mål og værdier er fastlagt i Lissabontraktaten og EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Den fuldstændige tekst til Lissabontraktaten
Traktaten om en forfatning for Europa (2004) – med samme mål som Lissabontraktaten – blev underskrevet, men aldrig ratificeret.
Nicetraktaten
Underskrevet: 26. februar 2001
Trådte i kraft: 1. februar 2003
Formål: At ændre den institutionelle struktur, så EU kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande.
Væsentligste ændringer: Indførelse af metoder til at ændre Kommissionens sammensætning og omdefinering af Rådets afstemningssystem.
Amsterdamtraktaten
Underskrevet: 2. oktober 1997
Trådte i kraft: 1. maj 1999
Formål: At ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på nye landes tiltræden.
Væsentligste ændringer: Ændring, omnummerering og konsolidering af EU- og EØF-traktaterne. Indførelse af en mere gennemsigtig beslutningsproces (øget anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure).
Traktaten om Den Europæiske Union – Maastrichttraktaten
Underskrevet: 7. februar 1992
Trådte i kraft: 1. november 1993
Formål: Forberedelse til Den Europæiske Monetære Union og indførelse af elementer af en politisk union (EU-borgerskab, fælles politik for udenrigsanliggender og indre anliggender).
Væsentligste ændringer: Oprettelse af Den Europæiske Union og indførelse af den fælles beslutningsprocedure, der giver Parlamentet mere indflydelse på beslutningsprocessen. Indførelse af nye samarbejdsformer for medlemslandenes regeringer – for eksempel angående forsvar og retlige og indre anliggender.
Den europæiske fælles akt
Underskrevet: 17. februar 1986 (Luxembourg)/28. februar 1986 (Haag)
Trådte i kraft: 1. juli 1987
Formål: At ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på Portugals og Spaniens tiltræden og fremskynde beslutningsprocedurerne som forberedelse på det indre marked.
Væsentligste ændringer: Øget brug af afstemning med kvalificeret flertal i Rådet (hvilket gør det sværere for et enkelt land at nedlægge veto mod et lovgivningsforslag) og indførelse af samarbejdsproceduren og proceduren med samstemmende udtalelse, der giver Parlamentet mere indflydelse.
Fusionstraktaten – Bruxellestraktaten
Underskrevet: 8. april 1965
Trådte i kraft: 1. juli 1967
Formål: At strømline de europæiske institutioner.
Væsentligste ændringer: Oprettelse af en fælles Kommission og et fælles Råd for de dengang tre europæiske fællesskaber (EØF, Euratom og EKSF). Ophævet ved Amsterdamtraktaten.
Romtraktaterne: EØF- og EURATOM-traktaterne
Underskrevet: 25. marts 1957
Trådte i kraft: 1. januar 1958
Formål: Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab(Euratom).
Væsentligste ændringer: Udvidelse af den europæiske integration til også at omfatte generelt økonomisk samarbejde.
Den fuldstændige tekst til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Den fuldstændige tekst til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Underskrevet: 18. april 1951
Trådte i kraft: 23. juli 1952
Udløb: 23. juli 2002
Formål: At skabe indbyrdes afhængighed af kul og stål mellem landene, således at et land ikke længere ville være i stand til at mobilisere sine væbnede styrker uden de andre landes kendskab hertil. Dette mindskede mistilliden og spændingerne efter anden verdenskrig. EKSF-traktaten udløb i 2002.
Den fuldstændige tekst til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Efterhånden som nye lande tiltrådte EU, blev de grundlæggende traktater om oprettelse ændret:
- 2013 (Kroatien)
- 2007 (Bulgarien og Rumænien)
- 2004 (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)
- 1995 (Finland, Sverige og Østrig)
- 1986 (Spanien og Portugal)
- 1981 (Grækenland)
- 1973 (Danmark, Irland og Storbritannien)
Denne side blev sidst opdateret den 21 april 2026