Mit fly er blevet blevet aflyst – kan jeg få mine penge tilbage? Hvordan finder jeg arbejde i et andet EU-land? Hvilke EU-tilskud kan min organisation søge om? Er det sikkert at handle på nettet i et andet EU-land? Findes der EU-regler, som garanterer kvaliteten af vores madvarer? Vi har svarene på dine spørgsmål!
Hvad vi gør
Europe Direct-kontaktcentret er EU's hjælpelinje for dig, når du vil vide noget om EU. Vi svarer på alle dine spørgsmål om EU pr. telefon, e-mail eller chat. Det er gratis at benytte vores tjenester – du kan ringe gratis til os fra et hvilket som helst land i EU på alle 24 officielle EU-sprog. Og hvis du har brug for praktisk information til mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine, kan du også kontakte os på ukrainsk og russisk. Hvis du vil vide mere om vores tjenester, kan du se fakta og tal i vores årlige aktivitetsrapporter.
Vi kan
- give dig et hurtigt svar på generelle spørgsmål om EU
- hjælpe dig med at finde rundt på de websites, der forvaltes af EU's institutioner
- give dig kontaktoplysninger til de bedste kilder til yderligere information og rådgivning
- give dig faktuelle, korrekte og ajourførte oplysninger i overensstemmelse med standarderne for offentlig tjeneste. Vores svar er dog ikke juridisk bindende.
Det kan vi ikke
Europe Direct-kontaktcentret kan ikke:
- registrere eller videresende klager/problemer (men vi kan fortælle dig, hvem du kan kontakte)
- give juridisk rådgivning eller fortolke EU's love for dig
- svare på spørgsmål om forhold, som ligger uden for EU's kompetenceområde
- hjælpe dig med at udbrede dine politiske holdninger på EU-området. Men du kan dele dine synspunkter på portalen Deltag i debatten. Du er også velkommen til at følge os og poste kommentarer på de sociale medier. En anden mulighed for at komme til orde er at henvende dig til de folkevalgte repræsentanter i dit eget land og på EU-plan.
Sådan bruger du Europe Direct-kontaktcentret
Det er gratis at benytte vores tjenester.
Du kan ringe gratis til os fra alle lande i EU på +800 6 7 8 9 10 11. I ganske få tilfælde tillader teleselskaberne ikke sådanne opkald eller kræver betaling for dem. Derfor kan du også ringe til os på et andet nummer i hvert enkelt land.
Du kan skrive eller ringe til os fra alle lande i verden. Ved opkald fra lande uden for EU kan der være yderligere omkostninger. Uden for vores åbningstider – hverdage fra 9.00 til 18.00 dansk tid – kan du lægge en besked eller bede os om at ringe tilbage til dig via denne formular.
Du kan også chatte med os via Messenger på @EuropeanCommission.
Hvis du skriver til os, svarer vi normalt inden for 3 dage. Hvis din henvendelse drejer sig om mere komplekse spørgsmål, kan det dog tage længere tid. Vi svarer i gennemsnit på telefonopkald inden for 15 sekunder.
Dit Europa
På Your Europe kan du få information om dine rettigheder i praksis i henhold til EU-retten og i visse tilfælde få juridisk rådgivning om, hvordan de gælder.