EU-budgettet er primært afsat til investeringer. Derfor vedtager EU langsigtede udgiftsplaner, kendt som flerårige finansielle rammer (FFR), som strækker sig over en periode på 5-7 år. Det langsigtede budget fastsætter EU's udgiftsprioriteter og -grænser. Den nuværende FFR løber fra 2021 til 2027.
EU-budgettet finansierer aktiviteter, som spænder fra udvikling af landdistrikterne og miljøbeskyttelse til beskyttelse af EU's ydre grænser og fremme af menneskerettigheder. Sammen med NextGenerationEU hjælper budgettet EU-landenes økonomier til at komme sig efter covid-19-krisen. Kommissionen, Rådet og Parlamentet har alle indflydelse på, hvor stort budgettet er, og hvordan det fordeles. Det er imidlertid Kommissionen, der er ansvarlig for forvaltningen af EU's budget. Hvert år vurderer Europa-Parlamentet gennemførelsen af det foregående års budget og beslutter, om det vil meddele Kommissionen decharge (dvs., om det vil godkende den måde, hvorpå Kommissionen har gennemført budgettet) på grundlag af en henstilling fra Rådet.
Forvaltning af EU's midler
I perioden 2021-2027:
- vil de nationale myndigheder forvalte omkring tre fjerdedele af budgetudgifterne sammen med Kommissionen (delt forvaltning)
- vil Kommissionen og dens agenturer og delegationer forvalte ca. 18 % af EU-budgettet (direkte forvaltning)
- vil andre internationale organisationer, nationale agenturer eller tredjelande forvalte 8 % af EU-budgettet (indirekte forvaltning)
- vil 90 % af finansieringen af NextGenerationEU blive kanaliseret gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, som gennemføres ved direkte forvaltning (genopretnings- og resiliensfaciliteten er et instrument, som yder tilskud og lån til støtte for reformer og investeringer i EU-landene til en samlet værdi af 723,8 mia. euro).
Det endelige ansvar for gennemførelsen af budgettet ligger hos Kommissionen, som skal sikre, at hver eneste euro, der bruges, registreres og bogføres. I tilfælde af uretmæssigt udbetalte beløb arbejder Kommissionen sammen med de berørte EU-lande om at gendrive pengene. Du kan se information om tiltag, der skal sikre gennemsigtighed og beskytte EU her.
Udarbejdelse af budgettet
Det årlige budget vedtages i fællesskab af Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Kommissionen forelægger Rådet og Parlamentet et udkast, som de skal tage stilling til. Rådet og Parlamentet kan foretage ændringer i udkastet. Hvis Kommissionen, Rådet og Parlamentet er uenige, må de udarbejde et kompromis.
Hvert års budget fastsætter de beløb, som er til rådighed inden for de grænser, der på forhånd er aftalt i den flerårige finansielle ramme. Det gør det muligt for EU at planlægge sine finansieringsprogrammer flere år frem i tiden.
Sådan bruges pengene
EU-budgettet kan inddeles i omkring 7 udgiftsområder.
EU-budgettet for 2023: indsatsområder
I øjeblikket går størstedelen af budgettet til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU. 2023-budgettet vil sætte EU i stand til mobilisere betydelige midler for at afbøde de alvorlige konsekvenser af Ruslands aggressionskrig mod Ukraine i selve landet, men også i de sydlige nabolande og i EU-landene. Desuden skal budgettet understøtte den igangværende, bæredygtige genopretning efter coronaviruspandemien og beskytte og skabe arbejdspladser. Endelig anvendes en større del af budgettet til opbygning af et grønnere og mere modstandsdygtigt Europa, sikring af en vellykket digital omstilling og fremme af innovation. Andre udgiftsområder omfatter bekæmpelse af ulovlig migration, forbedring af grænseforvaltningen og forbedring af sikkerheden.
Brochure med en oversigt over FFR-beløbene i løbende priser.
