Sicco Mansholt var medlem af den hollandske modstandsbevægelse under anden verdenskrig og oplevede de rædsler og den hungersnød, der plagede Holland mod afslutningen af krigen, på første hånd. Efter Hollands befrielse viede han sit liv til arbejdet med at forhindre, at hverken krig eller armod skulle ramme Europa igen.
Organiseringen af markederne var tænkt som et middel til at nå det endelige mål om et indre marked i EU.
Hans liv og samtid
Sicco Mansholt voksede op på en gård, og det var erfaringerne herfra, han brugte i sin rolle som hollandsk landbrugsminister efter krigen. Med en alvorlig fødevaremangel og udsigten til en forestående krise iværksatte Sicco Mansholt en række tiltag for hurtigt at genetablere fødevareforsyningerne. Han fastsatte mindstepriser på de vigtigste landbrugsprodukter og supplerede dem med importafgifter og eksportstøtte. Han var overbevist om, at hele Europa skulle være selvforsynende, og at stabile fødevareforsyninger til overkommelige priser for alle var en nødvendighed.
En vision for Europa
Sicco Mansholt var overbevist europæisk føderalist og havde en vision om en fælles landbrugspolitik i Europa. I 1950 udarbejdede han en plan for et fælles marked for landbrugsprodukter i Europa med en overnational reguleringsstruktur.
Selvom visionen ikke blev realiseret i første omgang, blev idéerne taget op igen senere og dannede udgangspunkt for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs landbrugspolitik. Sicco Mansholt fik mulighed for at lancere planerne om en fælles landbrugspolitik, da han besad posten som landbrugskommissær i den allerførste Europa-Kommission i 1958.
Sicco Mansholt redegør for sin vision for Europas landbrugssektor
Sicco Mansholt taler i Bruxelles den 10. december 1968
Kommissionen har netop givet Ministerrådet en redegørelse for, hvad den mener, at der bør ske inden for landbruget i Europa i de kommende ti år.
Den har meddelt, at der i første omgang vil blive overdraget et memorandum om landbrugets struktur, i ordets bredeste forstand.
Der er tale om så omfattende foranstaltninger – ikke alene økonomisk, men også strukturelt – at et memorandum efter Kommissionens mening er den rette form.